Alle samlinger
Shipmondo Payments
Shipmondo Payments - Sådan kommer du i gang
Shipmondo Payments - Sådan kommer du i gang

Tag imod betalinger online med Shipmondo Payments - din betalingsgateway og indløsningsaftale i en løsning.

Tea Krestine Johansen avatar
Skrevet af Tea Krestine Johansen
Opdateret over en uge siden

Shipmondo Payments giver dig mulighed for at modtage betalinger på din webshop nemt og billigt. Med Shipmondo Payments får du både betalingsgateway og indløsningsaftale i én samlet løsning. Har du allerede en attraktiv indløsningsaftale med Nets Danmark, Worldline/Bambora, Clearhaus, Elavon, Rapyd (Valitor) eller Swedbank, så kan du også benytte den med Shipmondo Payments.

Ligesom vi tilbyder fragtrater til attraktive priser efter grundig forhandling med populære transportører med udgangspunkt i vores store forsendelsesvolume, så kan vi også tilbyde en billig betalingsløsning efter samme forhandlingsprincip. Du kan i stedet bruge din tid og ressourcer på at drive og vækste din forretning. Læs mere om dine fordele med Shipmondo Payments.

Denne guide viser, hvordan du kommer godt i gang med Shipmondo Payments og får del i de attraktive vilkår og billige priser.


1. Opret en gratis konto på Shipmondo

Har du ikke allerede en gratis Shipmondo-konto, så opret en her.

Du har nu adgang til alle Shipmondos services inklusiv Shipmondo Payments.

2. Anmod om opsætning af Shipmondo Payments

Vi hjælper dig med den tekniske opsætning. Anmod om opsætning af Shipmondo Payments gennem din Shipmondo-konto.

Log ind på din konto. Gå til Indstillinger > Integration > Betalingsgateway.

Tryk på plus-knappen (+) nederst i højre hjørne og vælg Shipmondo Payments som din Udbyder.

3. Valg af indløsningsaftale

Du har nu to muligheder; at oprette en Ny indløsningsaftale (Shipmondo Payments) eller at vælge en Eksisterende indløsningsaftale.

  1. Ønsker du at bruge en af de to indløsningsaftaler gennem Shipmondo Payments, så vælg da Ny aftale. Du kan læse mere om priser her.

  2. Har du allerede en indløsningsaftale hos Nets Danmark, Worldline/Bambora, Clearhaus, Elavon, Rapyd (Valitor) eller Swedbank, som du vil benytte, kan du få den aktiveret gennem Shipmondo Payments. Vælg blot Eksisterende aftale.

NB! Du har mulighed for at vælge to attraktive indløsningsaftaler med Shipmondo Payments. Læs mere om de to muligheder i vores artikel om priser og tilvalg.

Udfyld dit ønske om indløsningsaftale og afslut med Opret.

Du har desuden mulighed for at tilvælge MobilePay og Swish som betalingsmetode. MobilePay tager et månedligt gebyr + en lille pris pr. transaktion. Se alle tilvalg og priser her.

NB! Har du flere betalingsmetoder eller indløsningsaftaler, som du ønsker at få aktiveret gennem Shipmondo Payments, så notér dette i kommentarfeltet under anmodningen i Shipmondo eller kontakt vores support-team på support@shipmondo.com, så hjælper vi med en hurtig opsætning af dine aftaler.

4. Verificér dine oplysninger og acceptér aftale

Vi sætter nu opsætningen i gang og klargør en merchant konto til dig med din(e) indløsningsaftale(r) samt betalingsmetoder.


Vi sender dig en mail, så snart den er klar, og du vil også modtage en verificeringsmail fra vores partner Billwerk+ (Reepay), hvor du skal aktivere din konto og oprette en adgangskode.

5. Aktivering af indløsningsaftale

Afhængig af dit valg i pkt. 3, så følg anvisning i pkt 5.1 eller 5.2 herunder.

5.1 Du benytter enten Shipmondo Worldline eller Shipmondo Rapyd (Valitor) som din indløsningsaftale

Du vil modtage en mail med nærmere information vedr. din anmodning.
Du har mulighed for at vælge Shipmondo Worldline og Shipmondo Rapyd (Valitor). Vælg den løsning, der passer bedst til dit behov. Læs mere om dine muligheder for indløsning med Shipmondo Payments her eller kontakt os på support@shipmondo.com for sparring.

5.2 Du benytter din eksisterende indløsningsaftale

Benytter du din eksisterende indløsningsaftale med Nets Danmark eller en anden indløser, så har du i pkt. 3. angivet informationer om aftalen.

Vi kontrollerer dine angivne oplysninger i opsætningen og klargør din merchant konto til at kunne modtage betalinger. Du vil så snart din konto er klar til brug (indenfor 1-2 hverdage) blive kontaktet af en af vores medarbejdere på din oplyste e-mailadresse.

Har du spørgsmål om opsætningen eller flere indløsningsaftaler, som du ønsker opsat, så tag kontakt til vores på support@shipmondo.com.

6. Opsætning af integration til webshop

Sidste skridt er at forbinde din betalingsgateway til dit shopsystem. Find dit shopssystem her og følg instruktionerne.

Ønsker du at tilbyde flere betalingsmetoder eller brande dit checkout, så se oversigten over tilvalg og priser.

Ønsker du at håndtere og hæve betalinger med Shipmondo Payments for dine ordrer igennem Shipmondo, så skal du nu tilknytte din gateway til din ordreintegration.

Skal du flytte fra en anden betalingsløsning?

Bruger du en anden løsning i dag, men ønsker at skifte til Shipmondo Payments, så står vi klar til at hjælpe - gratis.

Vi opsætter og implementerer din merchant konto, og vi klargører dine betalingsmetoder på din webshop efter dine ønsker. Vi sørger for en nem og gnidningsfri overgang og sørger for, at du kommer godt i gang. Send os en mail på support@shipmondo.com.

Besvarede dette dit spørgsmål?