NB! Guiden omhandler følgende versioner:
PrestaShop 8
PrestaShop 9
Systemkrav:
for Prestashop 8 er PHP 7.2
for Prestashop 9 er PHP 8.1
Screenshots i guiden er taget i PrestaShop 9, så udseendet kan variere en smule. Men fremgangsmåden er den samme.
Bruger I ikke allerede Shipmondo Delivery Checkout i PrestaShop, skal I ikke følge denne migreringsguide, men i stedet følge vores opsætningsguide her.
Sådan migrerer I korrekt (trin for trin)
Trin 1: Download Shipmondo Delivery Checkout
Først skal I downloade vores Delivery Checkout til PrestaShop.
NB! Hvis I opdaterer fra en ældre version af Shipmondo Delivery Checkout og allerede har konfigureret en ordreintegration, skal I efter opdateringen sikre, at webservicerettighederne er opdateret til at inkludere shipmondo_service_points. Følg denne vejledning for at opdatere rettighederne.
Trin 2: Installer filen i PrestaShop
Log ind på jeres PrestaShop-admin og vælg Moduler > Moduler i menuen til venstre.
Klik på Upload et modul øverst til højre.
Træk den fil ind, I lige har downloadet, eller klik på Vælg fil, find filen og klik Åbn.
Når filen er uploadet succesfuldt, får I besked om, at det er installeret.
Klik Konfigurer.
Trin 3: Kontrollér og færdiggør opsætningen af leveringsmetoder
NB! Det nye Delivery Checkout genbruger opsætningen fra det gamle, så I ikke skal opsætte alt fra bunden. Men da den nye version har ny funktionalitet, er det vigtigt, at I gennemgår alle leveringsmetoder og eventuelt færdiggør manglende opsætning.
Gå til Levering > Shipmondo transportører i menuen ude til venstre.
Gentag følgende for alle jeres forsendelsesmetoder
Klik på blyanten ude til højre for at redigere hver forsendelsesmetode under transportørerne.
Herfra skal I gøre følgende afhængig af Produkt på forsendelsesmetoden.
Scenarie 1: Hvis Produkt IKKE er Service Point
Hvis Produkt på forsendelsesmetoden ikke er “Service Point” (f.eks. “Private” som på nedenstående billede), skal I bare klikke Gem ændringer, hvis alt står, som det skal.
NB! Det nye modul viser kun transportører, som I har adgang til gennem jeres Shipmondo-konto.
Scenarie 2: Hvis Produkt ER er Service Point
På billedet herunder tager vi udgangspunkt i den opsætning, der har ændret sig, nemlig Service Point. Vi har i eksemplet valgt PostNord og deres Service Point-produkt.
Når man vælger Service Point under Produkt, dukker der to nye felter op, Transportør Produkt og Filtrer service point typer.
Vi har i eksemplet valgt at markere både PostNord Service Point og PostNord Parcel Locker. Det kan man gøre ved at holde Ctrl (Windows) eller Cmd (Macbook) inde og trykke på begge produkttyper. Men det er også muligt blot at vælge én af dem.
Klik herefter på Gem nederst til højre.
Vil I se flere eksempler på opsætning af forsendelsesmetoder i PrestaShop, kan I klikke ind på vores guide med eksempler her.
