NB! Ny version frigivet
Denne vejledning er til den gamle Pakkelabels' Printklient og er under udfasning. For nye installationer anbefaler vi, at du i stedet bruger Shipmondo Printklient. Find vejledning til installation af Shipmondo Printklient her.
Vejledning til installation af Pakkelabels' Printklient
Har du mange forsendelser, så anbefaler vi, at du bruger Pakkelabels' Printklient, som giver dig adgang til en række udvidet printmuligheder.
Printklienten er et Windows program, som du installerer på din computer. Når programmet er installeret lægger det sig i baggrunden, og kommunikerer med din Shipmondo-konto.
Med Printklienten installeret og opsat, får du adgang til bl.a. følgende funktioner:
- Du kan udskrive pakkelabels hurtigere, da du ikke skal åbne webbrowserens print-dialogboks.
- Du kan tilslutte et ubegrænset antal printere til din Shipmondo-konto.
- Du kan opsætte, så pakkelabels automatisk bliver udskrevet straks efter bestilling.
- Benytter du vores offentligt API, så kan du fra din 3. parts applikation styre hvilken printer, dine pakkelabels skal udskrives på.
- Du har mulighed for at lave Fil-integration med Shipmondo.
Installer Printklienten – 5 simple trin
Det er nemt og hurtigt at opsætte Printklienten. Følg de følgende 5 simple trin og du er i gang.
1 Genere API nøgle
Log ind på din Shipmondo-konto og vælg Indstillinger > API > Adgang.
Hvis de 2 felter er tomme, skal du trykke på Generer nøgler.
API nøglerne skal bruges i trin 4.
2 Download Printklienten
Pakkelabels' Printklient programmet består af 2 dele, som skal downloades:
- Printklient - brugerprogram (setup_gui.exe) - download her
- Printklient - windows service (setup_service.exe) - download her
NB! Download links er fjernet, da denne Printklient er under udfasning. For nye installationer anbefaler vi, at du i stedet bruger Shipmondo Printklient. Find vejledning til installation af Shipmondo Printklient her.
3 Installer Printklienten
Efter de er downloadet, skal begge dele installeres.
Dobbletklik først på setup_gui.exe og følg instruktionerne på skærmen.
Når installationen er fuldført, gentager du det samme med setup_service.exe.
4 Opsæt Printklienten
Nu er programmet installeret og skal opsættes.
Start programmet Pakkelabels Desktop og vælg Fil > Indstillinger.
Udfyld hhv. API bruger og API nøgle med nøglerne genereret i trin 1 og tryk Gem.
Resten af felterne skal ikke udfyldes.
Printer indstillinger (kun nødvendig ved Zebra printere med ZPL formatet):
For hver ZPL printer der skal benyttes, skal der sendes en konfigurationsfil til printeren. Denne fil indeholder de nødvendige billeder (eksempelvis PostNord logo) samt den nødvendige skrifttype.
I dropdown listen vælges der printeren der ønskes konfigureret, og der trykkes Send konfiguration. Det kan godt tage et par minutter før printeren er færdig konfigureret. Når den er det, vil printeren skrive en label ud og fortælle at opsætningen er færdig.
Programmet er nu installeret og opsat korrekt. Genstart computeren.
5 Kontroller at Windows servicen kører
Start programmet Pakkelabels Desktop og kontroller at Windows servicen kører.
Hvis alt går godt, vil følgende blive vist i programmet (Login OK og Service kører nede i venstre hjørne). Hvis der sker nogle fejl, vil disse også blive rapporteret i programmet.
Hvis Windows servicen ikke kører, så kan du prøve at starte den op manuel.
I Windows søgefeltet søges der efter “services” (eller “tjenester” hvis Windows er på dansk). Vælg Pakkelabels i listen, højreklik og tryk Start.