Alle samlinger
Forsendelser
Personlig besked
Personlig besked til modtager
Personlig besked til modtager

Hold dine kunder underrettet undervejs i leveringsprocessen og personliggør leveringsoplevelsen med personlige beskeder.

Nicklas Nguyen avatar
Skrevet af Nicklas Nguyen
Opdateret over en uge siden

Du kan automatisk få udsendt personlige beskeder til dine kunder i form af e-mails og/eller SMS'er i forbindelse med håndteringen af dine kunders ordrer/forsendelser i Shipmondo.

I den personlige besked har du mulighed for at skrive din helt egen besked og du kan bl.a. flette informationer som eksempelvis afsenders navn, modtagers navn og pakkenummer ind i beskeden.

Øg kundeloyaliteten med personlig besked

Den personlige besked hvad enten den sendes pr. e-mail eller SMS, er en super mulighed for positiv branding af din virksomhed.

Det er her du har mulighed for at give udtryk for netop den identitet I har, og for at give kunden det lille ekstra, der gør, at de kommer tilbage.

De fleste kunder er glade for at få tilsendt pakkenummer til deres forsendelse, men derudover kan en hilsen fra den, man har handlet med, også være med til at øge kundeloyaliteten.

Beskedtyper

I Shipmondo har du mulighed for opsætte personlige beskeder ved følgende handlinger:

  • Faktura: Faktura oprettet - Personlig besked sendes med kundens vedhæftet faktura.

  • Faktura: Kreditnota oprettet - Personlig besked sendes med kundens vedhæftet kreditnota.

  • Forsendelse: Oprettet med service tilvalgt - Personlig besked sendes, når du har bestilt en forsendelse og har tilvalgt Personlig SMS/E-mail besked servicen.

  • Forsendelse: Påmindelse ved uafhentet pakke - Personlig besked sendes, når en forsendelse markeres med rød. Denne trigger kræver, at Shipmondo understøtter pakkeovervågning for transportøren.

  • Forsendelse: Retur modtaget - Personlig besked sendes til din kunde, når du registrerer, at du har modtaget returordren for at give en statusopdatering ift. returforsendelsen.

  • Ordre: Leveret af tredjepart - Personlig besked sendes til din kunde, når du markerer ordren som Leveret af tredjepart.

  • Ordre: Refundering - Personlig besked sendes, når en ordre er helt eller delvist refunderet.

  • Ordrestatus: Afhentet - Personlig besked sendes, når en ordre skifter status til "Afhentet".

  • Ordrestatus: Igangsat - Personlig besked sendes, når en ordre skifter status til "Igangsat".

  • Ordrestatus: Klar til afhentning - Personlig besked sendes når en ordre skifter status til "Klar til afhentning".

  • Ordrestatus: Pakket - Personlig besked sendes når en ordre skifter status til "Pakket".

  • Returportal: Forsendelse - Personlig besked sendes til din kunde, når han/hun har bestilt en returforsendelse. Beskeden indeholder dokumenterne tilknyttet til returforsendelsen f.eks. returlabel, returseddel og QR-kode til retur.

  • Returportal: Forsendelse modtaget - Personlig besked sendes til din kunde, når du registrerer, at du har modtaget returordren for at give en statusopdatering ift. returforsendelsen.

Eksempel på en personlig besked

Herunder er et eksempel på personlig besked ved oprettelse af en forsendelse.

Personlig besked som e-mail:

Personlig besked som SMS:

Opsætning af personlige beskeder

Her kan du læse om, hvordan du opsætter personlige beskeder på din Shipmondo-konto.

Afregning af personlig besked

Du kan gratis sende personlige e-mail-beskeder til dine kunder. Det tilbyder vi som en gratis service for dig, som benytter Shipmondo.

Ønsker du at sende personlige SMS-beskeder, så vil du blive afregnet en lille takst pr. SMS, da der er omkostninger forbundet med at sende SMS’er.

Afregning af personlige SMS’er

Din takst pr. SMS afhænger af beskedens størrelse, indhold af tags og emojis og afsender- og modtagerland.

Du kan på din Shipmondo-konto under Forsendelser > Priser se de altid gældende SMS-takster baseret på dit valgte afsender- og modtagerland for én SMS.

Du vil blive afregnet for det antal SMS-beskeder, der står noteret nederst i din skabelon.

Afregning af SMS vil fremgå af din månedsfaktura, hvis du benytter saldobetaling, eller din faktura pr. køb.

Flere beskeder i din SMS?

I en SMS-besked er der plads til et vist antal tegn. Som du måske ved, når du selv sender SMS’er, så bliver en lang SMS faktisk sendt som to eller tre beskeder. Det er en udregning af både tegn, specialtegn og emojis, der bestemmer længden på din SMS.

I Shipmondo giver vi halv pris på alle beskeder efter første besked, hvis din personlige SMS-besked fylder mere end én besked.

Et eksempel: Du sender en SMS fra Danmark med mange tegn, der i alt fylder to beskeder, til din kunde i Danmark. Det koster 0,40 kr. ekskl. moms for besked nr. 1 og kun 0,20 kr. for besked nr. 2. I alt 0,60 kr. ekskl. moms.

Du vil blive afregnet for det antal beskeder, der står noteret nederst i din skabelon.

Brug af tags og emojis i SMS

Når du opsætter din personlige SMS, så kan du tilvælge forskellige tags f.eks. kundens navn eller pakkenummer. Disse variable felter bliver udfyldt af kundens navn eller det pågældende pakkenummer, der tilhører forsendelsen.

Du vil kun blive afregnet for det antal beskeder, der står noteret nederst i din skabelon, uanset om din kunde hedder Lene eller Annemette.

Ønsker du at bruge emojis i dine personlige SMS’er, så vær opmærksom på at en emoji kan fylde mange tegn. Du kan nederst i skabelonen se, hvor mange beskeder din SMS fylder.

Ønsker du at holde dit forbrug af beskeder nede, anbefaler vi, at du ikke bruger emojis og begrænser brugen af tags som f.eks. pakkenummer og links.

Besvarede dette dit spørgsmål?