Alle samlinger
Praktisk
Bring Danmark
Bring Danmark - Procedure for bortkomst eller beskadiget pakke
Bring Danmark - Procedure for bortkomst eller beskadiget pakke

Se hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude og du skal anmelde en Bring forsendelse forsvundet eller beskadiget.

Jelena Hansen avatar
Skrevet af Jelena Hansen
Opdateret over en uge siden

Har du købt din forsendelse gennem Shipmondos fragtaftale, og er din pakke blevet enten væk eller beskadiget under transporten, så kan du her læse om hvordan du opretter en anmeldelse.
Anmeldelsen sker til Shipmondos kundeservice. Send nedenstående dokumentation til support@shipmondo.com.

NB! Hvis du ikke er kunde hos Shipmondo og forsendelsen ikke er købt gennem Shipmondos fragtaftale, så skal du i stedet tage direkte kontakt til transportøren.

Ved bortkomst

Hvis det drejer sig om bortkomst af en pakke, skal du oplyse:

  • Pakke nr.

  • Beskrivelse af indholdet i pakken

  • Kopi af salgsfaktura for pakkens indhold

  • Kopi af købsfaktura for pakkens indhold (indkøbspris for varen/varer ekskl. moms)

  • Kopi af Bring’s underskrift for overdragelse af pakken (indleveringskvittering, hvis denne haves)

NB! Jf. Bring's generelle vilkår, skal anmeldelse ske senest 6 måneder efter afsendelse af pakken.

Ved skade

Hvis det drejer sig om en beskadiget forsendelse, skal du oplyse:

  • Pakke nr.

  • Beskrivelse af den/de beskadigede varer

  • Er der andre varer i pakken, der ikke er beskadigede?

  • Er der Bring tape på pakken?

  • Kopi af salgsfaktura for pakkens indhold

  • Kopi af købsfaktura/anden dokumentation for kostpris på de beskadigede varer (indkøbspris for varen/varer ekskl. moms)

  • Foto af pakken, emballagen samt de beskadigede varer

NB! Jf. Bring's generelle vilkår, skal anmeldelse ske (1) straks / inden for 24 timer ved en synlig skade eller (2) inden for 5 arbejdsdage ved ikke-synlig skade fra modtagelse af pakken.

Bring skal have billeder af emballagen. Hvis Bring vurderer det nødvendigt, hentes pakken inkl. emballage retur til Bring's sorteringscenter. Her besigtiger Bring pakken og vurderer skaden. Pakken skal derfor stå klar til afhentning, i oprindelige emballage og med oprindeligt kassefyld på modtager adressen. Man må ikke lade andre transportere pakken, før reklamationssagen er afgjort.

Vælger Bring at udbetale erstatning for din forsendelse, så vil udbetalingen ske til Shipmondo, som vi herefter vil overføre til dig.

Har du tilkøbt ekstra pakkeforsikring skal du oplyse det i forbindelse med din anmeldelse til os.

Hvis forsendelsen bliver fundet

Hvis forsendelsen bliver fundet efter udbetalingen af erstatningen er sket, vil Bring returnere forsendelsen til afsender, og erstatningsbeløbet vil blive trukket retur. 

Opkrævningen vil ske gennem Shipmondo-kontoen.

Besvarede dette dit spørgsmål?