Spring videre til hovedindholdet

Opsætning af eget domæne til returportaler i Shipmondo

Få en mere professionel- og genkendelig branding overfor jeres kunder.

Opdateret i denne uge

Denne feature kræver Shipmondo Pro. Se listen over funktioner.

Med muligheden for at oprette jeres eget domæne til brug for returportaler, får I en mere professionel- og genkendelig branding overfor jeres kunder.

I stedet for at bruge Shipmondos standarddomæne, kan I bruge jeres eget domæne og derved styrke jeres brand, skabe tillid og give kunderne en mere sammenhængende oplevelse.

I kan vælge at oprette to typer domæner: ét til afsendelse af personlige mails og ét til brug i Shipmondos returportal. På den måde får I fuld kontrol over både kundekommunikation og jeres returhåndtering uden Shipmondo-branding.

I denne guide gennemgår vi, hvordan I opretter domænet til jeres returportaler.

Sådan opsætter I et valgfrit domæne til en returportal

Opsæt DNS records

Log ind på jeres Shipmondo-konto og gå til Indstillinger > Domæner.

Klik på Plus-knappen (+) nederst til højre for at oprette et nyt domæne. I typen vælges “Returportal”, og under domænenavn indtaster I det ønskede domæne.

NB! Det skal være et underdomæne. Hvis jeres domæne eksempelvis er mycompany.com, så kunne et domæne være retur.mycompany.com. Skriv hele domænet ind. Det er vigtigt, at I ejer domænet, ellers vil det ikke virke.

Klik herefter “Opret”.

Når domænet er oprettet, vil systemet generere et DNS validerings record.

Dette record bruges til at bevise, at I ejer domænet, og gør, at vi kan udstede et certifikat, så forbindelsen til jeres returportal er krypteret og sikker at bruge.

I skal nu logge ind hos jeres DNS-provider og opsætte de pågældende records.

I ovenstående eksempel skal I oprette:

Type: CNAME

Navn: _bf8ad12ac4e24a6e0bc14ba8a358e632.retur.mycompany.com.

Værdi:

I får jeres egen unikke information, som skal kopieres ind hos jeres DNS-provider.

NB! Det er også muligt at downloade oplysningerne til en CSV-fil, som I kan sende til jeres DNS-provider, en intern udvikler eller et eksternt webbureau, der kan hjælpe. Filen indeholder alt info, de behøver.

Vores system overvåger løbende, om de nødvendige records er klar. Selve DNS-ændringen kan tage op til 24 timer at slå igennem.

Opsæt DNS til returportalen

Domænet kan ikke bruges, før det er verificeret i vores system. Det vil blive markeret med gul farve indtil da.

Når domænet er klar til brug, ændres farven til grøn. Herefter skal I klikke på domænet igen.

Her vil I se følgende:

Nu er domænet konfigureret i Shipmondo, og I har fået jeres egen unikke URL.

I skal nu oprette det nye CNAME record, så kunderne også kan tilgå det. Der kan gå alt fra 1 time til 24 timer, før det slår igennem.

NB! Vi anbefaler først at gøre det nye domæne tilgængeligt for jeres kunder efter 24 timer, for at være helt sikker på, at det er slået igennem på alle DNS-servere i verden, så alle kan tilgå det fra deres webbrowser.

Konfigurer returpotalen til at bruge domænet

Hvis I ikke allerede har oprettet en returportal, kan I følge guiden her.

Klik på den returportal, der skal bruge det nye domæne.

Ved Returportal link vil den som standard angive vores Shipmondo.com-domæne.

Fold dropdown-listen ud for at se de tilgængelige domæner. Vælg her jeres eget domæne.

Bruger I Shipmondos domæne til returportalen, er det påkrævet, at I angiver en sti (det der står efter skråstregen) Eksempelvis return.shipmondo.com/mycompany-retur.

Bruger I jeres eget domæne, er stien valgfri.

Det betyder, at I godt kan bruge det samme domæne til flere forskellige returportaler - det er stien, der adskiller dem.

Eksempel:

retur.mycompany.com/sverige

retur.mycompany.com/ombytning

💡Ekspert tip: Foruden at få jeres eget domæne, kan I også vælge at fjerne “Powered by Shipmondo”, som vist på billedet.

Besvarede dette dit spørgsmål?