Spring videre til hovedindholdet

Håndtering af flere identifikationsnumre i Shipmondo

Håndterer I flere forskellige VOEC-, GB-EORI- og IOSS-numre (f.eks. hvis I er 3PL/lagerhotel), kan I nemt administrere dem i Shipmondo.

Opdateret i går

Normalt har man kun ét VOEC-, GB-EORI- og IOSS-nummer tilknyttet pr. virksomhed under Indstillinger > Firma > Oplysninger. Men det er muligt at håndtere flere på én gang, hvis man eksempelvis er et 3PL eller lagerhotel.

Hvis I booker forsendelser for flere virksomheder, der sender pakker til og fra lande uden for EU, som Norge og England, kan I oprette forsendelsesskabeloner til hver kunde og deres leveringsmuligheder, der kræver de gældende identifikationsnumre.

I kan herefter anvende disse forsendelsesskabeloner, når I opretter manuelle forsendelser - eller I kan tilknytte skabelonerne til de relevante ordreintegrationer hos jeres kunder og på den måde automatisere jeres booking af forsendelser med korrekte informationer og identifikationsnumre.

Sådan gør I

I nedenstående eksempel viser vi VOEC-nummeret, men samme princip gælder også for GB-EORI- og IOSS-numre.

Klik på Plus-knappen (+) nederst til højre for at oprette en ny skabelon.

Navngiv skabelonen og udfyld de ønskede informationer. Hvis I klikker VOEC af under Transportørservices, kommer der et nyt felt under Afsender (se billedet herunder), hvor I kan tilføjes jeres kundes VOEC-nummer, som anvendes til alle fremtidige bookinger, når skabelonen benyttes.

NB! Efterlades VOEC-feltet blankt, vil det nummer, der er gemt i jeres firmaindstillinger, blive brugt, hvis det gældende identifikationsnummer er påkrævet.

Besvarede dette dit spørgsmål?