Spring videre til hovedindholdet

DSV Road Sweden - Pakketyper og krav

Læs om DSV Road Sweden pakketyper og forsendelsesmuligheder.

På Shipmondo kan I købe DSV Road Sweden-forsendelser med levering til service points og pakkebokse, så I kan vælge den leveringsform, der passer bedst til jeres kunder.

Når I sender med DSV Road Sweden, er det vigtigt, at jeres pakker overholder de tilladte mål og vægtgrænser for den valgte service.

NB! DSV Road Sweden anvender volumenberegning. Fragten bliver beregnet ud fra den højeste af pakkens faktiske og volumenvægt.

Herunder kan I læse om de forskellige DSV Road Sweden-produkter og krav.

Nationale forsendelser

DSV Parcel service point

DSV Parcel service point bruges til levering til et DSV udleveringssted (ombud), hvor modtageren selv afhenter pakken.

Maks. længde

Maks. længde + omkreds

Maks. vægt

180 cm*

300 cm

20 kg

* Pakker hvor den længste side er over 140 cm udløser et tillæg for ikke-systemkonform pakke.

DSV Parcel box

DSV Parcel box bruges til levering til en DSV pakkeboks og modtageren adviseres via SMS. Pakken opbevares i pakkeboksen i op til fire kalenderdage. Hvis den ikke bliver afhentet inden fristen, returneres den på afsenderens regning.

Maks. størrelse

Maks. vægt

58 x 46 x 33 cm

20 kg

Klargøring og indlevering af forsendelse

Det er vigtigt, at alle pakker er forsynet med en gyldig pakkelabel, og at mål og vægt er angivet korrekt.

Forsendelser med DSV indleveres i den nærmeste pakkeshop (ombud).

Emballagekrav

Pakker skal være emballeret, så de kan modstå almindelig transport, terminalhåndtering og maskinsortering. Emballagen skal samtidig beskytte både indholdet og øvrige forsendelser under transporten.

DSV kan opkræve tillæg for pakker, der overskrider de tilladte mål og vægtgrænser for det valgte produkt, eller som ikke kan håndteres i den automatiske sortering.

Ikke tilladt indhold

Følgende må ikke sendes med DSV Road Sweden gennem Shipmondos fragtaftale:

  • Farligt gods og farligt gods i begrænsede mængder og litiumbatterier

  • Kontanter, værdipapirer og andre værdigenstande

  • Alkohol

  • Lægemidler

  • Tobak, nikotinprodukter og lattergas beregnet som rusmiddel

  • Levende planter

  • Levende eller døde dyr

  • Lig, ligdele, urner og tilsvarende med aske

  • Personlige ejendele og flyttegods

  • Køle- og frostvarer samt andet indhold, der kræver temperaturreguleret transport

  • Tøris og andre kølemidler, der kan medføre kvælningsrisiko

  • Ulovlige varer eller varer, der er omfattet af import- eller eksportrestriktioner

  • Indhold, der på grund af emballage, lugt eller andre egenskaber kan beskadige øvrige forsendelser eller udgøre en risiko for personer og udstyr

Som afsender er I ansvarlige for, at indholdet er lovligt og må transporteres i både afsender- og modtagerlandet.

Hvis en forsendelse indeholder farligt gods eller andet indhold, som ikke er tilladt, kan DSV afvise eller returnere forsendelsen for afsenders regning.

Er I i tvivl om, hvorvidt en vare må sendes gennem Shipmondos fragtaftale, skal I kontakte Shipmondo inden booking.

Tillægsydelser og priser

Når I sender med DSV Road Sweden, kan der blive opkrævet tillæg for særlige ydelser eller gebyrer for forsendelser, der kræver ekstra håndtering eller ikke overholder transportørens krav.

Nedenfor finder I en oversigt over de mest almindelige tillæg.

Besvarede dette dit spørgsmål?