Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerPraktiskPostNord Norge
PostNord Norge - Pakketyper og krav
PostNord Norge - Pakketyper og krav

Når du sender med PostNord Norge er der en række krav til pakkerne. Her kan du læse alt, hvad der er at vide om PostNord Norge forsendelser.

Tea Krestine Johansen avatar
Skrevet af Tea Krestine Johansen
Opdateret for over et år siden

Fragtprodukter

Når du køber PostNord forsendelser via Shipmondo kan du vælge mellem flere forskellige fragtprodukter:

MyPack Collect

PostNord MyPack Collect er et billigt og effektivt produkt, hvis du vil sende pakker til private.

Har du en webshop, så kan du med Shipmondos gratis fragtmoduler lade dine kunder selv vælge udleveringssted, når de handler hos dig.

Længde + omkreds

Maks. længde

Max. vægt

360 cm

240 cm

35 kg

NB! PostNord opkræver et oversize-tillæg, når en af siderne overstiger 120 cm. Se mere under afsnittet Priser for tillægsydelser.

NB! PostNord Norge anvender volumenberegning. Overstiger volumenvægten din forsendelses reelle vægt, så vil du blive faktureret efter volumenvægten. Læs mere og se hvordan du udregner volumenvægt ved PostNord Norge her.

MyPack Home

Med PostNord MyPack Home kan dine kunder få leveret pakker direkte til døren.

MyPack Home er specielt godt, hvis du sender store og/eller tunge pakker, da dine kunder ikke behøver at tænke på, hvordan pakken skal fragtes hjem fra f.eks. en Pakkeshop.

Max. længden med MyPack Home er 240 cm.

MyPack Home pakker der falder uden for disse mål bliver håndteret som specialgods. Se mere under afsnittet Priser for tillægsydelser.

NB! PostNord Norge anvender volumenberegning. Overstiger volumenvægten din forsendelses reelle vægt, så vil du blive faktureret efter volumenvægten. Læs mere og se hvordan du udregner volumenvægt ved PostNord Norge her.

Parcel (erhvervspakke)

I dag vælger mange at få leveret pakker til sin arbejdsplads og PostNord Parcel giver mulighed for dette.

Tilbyd dine kunder PostNord Parcel og giv dem fri mulighed for at vælge leveringsmåde og få flere glade kunder i din forretning.

Længde + omkreds

Maks. længde

Max. vægt

360 cm

175 cm

35 kg

NB! PostNord Norge anvender volumenberegning. Overstiger volumenvægten din forsendelses reelle vægt, så vil du blive faktureret efter volumenvægten. Læs mere og se hvordan du udregner volumenvægt ved PostNord Norge her.

Sender du en pakke med PostNord Norge, hvor pakkens mål falder udenfor de tilladte mål, risikerer du enten, at din pakke bliver håndteret som en palle, og du vil derfor blive opkrævet prisforskellen op til PostNords gældende pallepriser - eller - at pakken bliver returneret på din regning, og du bliver opkrævet for et gebyr efter PostNords gældende takster.

Leveringstid

Leveringstiden varierer baseret på modtagers postnummer. Du kan slå leveringstiden op på PostNords hjemmeside.

Indlevering af PostNord forsendelser

PostNord har over 1.600 indleveringssteder. Find PostNords indleveringssteder her.

Hvis en pakke ikke kan leveres til modtager

Hvis en pakke ikke kan leveres til modtager f.eks. på grund af at:

  • Modtager ikke kan træffes på leveringsadressen,

  • Modtager ikke afhenter sin pakke i udleveringsstedet eller

  • Pakken ikke overholder transportørens krav,

så bliver pakken returneret til afsender. Returnering vil ske til afsenders indleveringssted, og afsender vil få besked på enten e-mail eller SMS.

Ved returnering påfalder omkostningen for returfragten afsender. Prisen for returfragten er den samme som prisen for fremsendelse.

Forsikring og erstatning ved skade

Erstatning af en indenlandsk forsendelse med PostNord Norge beregnes efter varens værdi ved indleveringstidspunktet. Er forsendelsen skadet, så erstattes det beløb, der modsvarer en udbedring af skaden. Er en udbedring ikke mulig, så erstattes værdiforringelsen som følge af skaden.

Ved transport indenrigs i Norge må erstatningen dog ikke overstige 17 SDR pr. brutto

kilogram af forsendelsens vægt.

Mere info omkring PostNords forsikring af pakker kan findes på deres hjemmeside i “Brukerguiden”, eller ved at kontakte PostNord Norges erhvervskundeservice.

Emballagekrav

Det er afsenders ansvar, at forsendelsen er pakket således, at det kan tåle normal transporthåndtering, hvilket indebærer flere omlastninger og omsorteringer på rejsen. Udvendig og indvendig emballage skal derfor tilpasses efter indholdet.

Flydende indhold og pulver skal pakkes godt, så det kan absorberes i den udvendige emballage, selvom den indvendige emballage skulle blive beskadiget. Korrekt emballeret forsendelse er en forudsætning for at kunne få erstatning ved eventuel skade under transporten.

Læs mere om PostNord Norges emballagekrav her.

Tillægsydelser og priser

Når du booker forsendelser med PostNord, er der en række gebyrer for tillægsydelser, som kan blive pålagt din forsendelse. Det er eksempelvis, hvis din forsendelse ikke opfylder transportørens krav eller af andre årsager kræver særlig håndtering af transportøren.

Det er derfor vigtigt, at du læser og kender til de forskellige tillægsydelser.

Besvarede dette dit spørgsmål?