Fragtprodukter
Når du køber PostNord forsendelser via Shipmondo kan du vælge mellem flere forskellige fragtprodukter.
MyPack Collect
PostNord MyPack Collect er et billigt og effektivt produkt, hvis du vil sende pakker til private.
Har du en webshop, så kan du med Shipmondos gratis fragtmoduler lade dine kunder selv vælge udleveringssted, når de handler hos dig.
Det er vigtigt, at du overholder de tilladte pakkedimensioner og vægt, når du sender med PostNord MyPack Collect:
Maks. mål/vægt | Danmark, Sverige, Norge og Finland | Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg, Østrig, Frankrig, Estland, Letland, Litauen og Spanien |
Længde | 150 cm* | 100 cm |
Længde + omkreds | 300 cm | 250 cm |
Vægt | 20 kg | 20 kg |
* For tillæg for pakker over 115 cm og/eller 60x60 cm, kig under Tillæg/priser for ekstraordinære aktiviteter.
Læs mere om MyPack Collect.
MyPack Home
Med PostNord MyPack Home kan dine kunder få leveret pakker direkte til døren.
MyPack Home er specielt godt, hvis du sender store og/eller tunge pakker, da dine kunder ikke behøver at tænke på, hvordan pakken skal fragtes hjem fra f.eks. en Pakkeshop.
Det er vigtigt, at du overholder de tilladte pakkedimensioner og vægt, når du sender med PostNord MyPack Home:
Maks. mål/vægt | Danmark, Sverige, Norge og Finland | Island, Færøerne og Grønland** | EU + Schweiz | Resten af verden |
Længde | 175 cm* | 150 cm* | 175* cm | 150 cm* |
Længde + omkreds | 300 cm | 300 cm | 300 cm | 300 cm |
Vægt | 20 kg | 20 kg | 20 kg | 20 kg |
* For tillæg for pakker over 115 cm og/eller 60x60 cm, kig under Tillæg/priser for ekstraordinære aktiviteter.
** MyPack Home Economy pakker til Færøerne og Grønland må være op til 175 cm* lange.
Læs mere om My Pack Home.
Parcel (erhvervspakke)
I dag vælger mange at få leveret pakker til sin arbejdsplads og PostNord erhvervslevering giver mulighed for dette.
Tilbyd dine kunder PostNord Parcel og giv dem fri mulighed for at vælge leveringsmåde og få flere glade kunder i din forretning.
Det er vigtigt, at du overholder de tilladte pakkedimensioner og vægt, når du sender med PostNord Parcel:
Maks. mål/vægt | Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Grønland | Island | EU + Schweiz | Resten af verden |
Længde | 175 cm* | 150 cm* | 175 cm* | 150 cm* |
Længde + omkreds | 300 cm | 300 cm | 300 cm | 300 cm |
Vægt | 20 kg | 20 kg | 20 kg | 20 kg |
* For tillæg for pakker over 115 cm og/eller 60x60 cm, kig under Tillæg/priser for ekstraordinære aktiviteter.
Return Drop Off
Med Return Drop Off kan din kunde returnere en pakke til dig ved at aflevere den på et af PostNords mange udleveringssteder.
For at Return Drop Off er det et krav, at returadressen er en erhvervsadresse.
Det er vigtigt, at du overholder de tilladte pakkedimensioner og vægt, og her gælder der de samme krav som ved PostNord MyPack Collect.
Fælles info omkring mål og dimensioner for PostNord pakker
Min. mål for en PostNord forsendelse er 1,5 x 9 x 14 cm.
Sender du en pakke med PostNord, hvor pakkens mål falder udenfor de tilladte mål, risikerer du enten, at din pakke bliver håndteret som en palle, og du vil derfor blive opkrævet prisforskellen op til PostNords gældende pallepriser - eller - at pakken bliver returneret på din regning, og du bliver opkrævet for et gebyr efter PostNords gældende takster.
NB! PostNord pakker, der vejer over 20 kg, må ikke indleveres i en postbutik/pakkeshop. De skal indleveres på et PostNord erhvervsindleveringscenter.
Leveringstid
Pakker der sendes med PostNord har en leveringstid på 1-2 dage.
Indlevering af PostNord forsendelser
PostNord har over 1.600 indleveringsteder. Find PostNords indleveringssteder her.
Forsikring og erstatning ved skade
En forsendelse med PostNord MyPack produkter er forsikret op til 4.800 DKK af kostprisen.
Mere info omkring PostNords forsikring af pakker kan findes på deres hjemmeside, eller ved at kontakte PostNords erhvervskundeservice.
Emballagekrav
Det er afsenders ansvar, at forsendelsen er pakket således, at det kan tåle normal transporthåndtering, hvilket indebære flere omlastninger og omsorteringer på rejsen. Udvendig og indvendig emballage skal derfor tilpasses efter indholdet.
Flydende indhold og pulver skal pakkes godt, så det kan absorberes inde i den udvendige emballage, selvom den indvendige emballage skulle blive beskadiget. Korrekt emballeret forsendelse er en forudsætning for at kunne få erstatning ved eventuel skade under transporten.
Læs mere om PostNords emballagekrav her.
Tillæg/priser for ekstraordinære aktiviteter
PostNord afregner et tillæg for ekstraordinære aktiviteter. Det er vigtigt, at du læser og kender til disse. Læs mere om tillæg/priser for PostNords ekstraordinære aktiviteteter her.