Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerPraktiskUPS
UPS - Information og krav
UPS - Information og krav

Når du sender pakker med UPS, er det vigtigt, at du overholder de tilladte dimensioner, vægt og krav til forsendelsen.

Jelena Hansen avatar
Skrevet af Jelena Hansen
Opdateret i denne uge

Med UPS kan du sende dine pakker til det meste af verden.

Du accepterer UPS servicevilkår og -betingelser, som du kan finde her, når du vælger UPS som transportør på Shipmondo.

Det er vigtigt at du sikrer at dine forsendelser overholder UPS retningslinjer, når du køber fragt gennem Shipmondos fragtaftale.

Herunder kan du bl.a. læse om de forskellige pakketyper, der tilbydes gennem Shipmondos fragtaftale med UPS.

Fragtprodukter

På Shipmondo kan du købe UPS forsendelser til en række forskellige lande, og sende dine pakker uden selv at have en direkte fragtaftale med transportøren.

Det er vigtigt, at du overholder de tilladte mål, når du sender med UPS og at de indtastede dimensioner er så præcise som muligt, for at fragtprisen kan blive udregnet så præcist som muligt.

Herunder kan du læse om de forskellige typer pakkeforsendelser med UPS, der tilbydes gennem Shipmondos fragtaftale med UPS (Shipmondo tilbyder pt. ikke palle-forsendelser gennem UPS).

NB! Alle nedenstående fragtprodukter er, som udgangspunkt, med levering til erhvervsadressen, men det er muligt at tilvælge servicen Privat modtager, ved levering til privatadresser. Hvis servicen ikke er valgt ved booking, så vil der blive efteropkrævet et tillæg for levering til privatadresse. Læs mere om UPS' priser for tillægsydelser her.

Express

UPS Express er et ideelt produkt til hasteforsendelser. Forventet levering for UPS Express forsendelser til de fleste erhvervsadresser og områder, er:

  • Danmark: næste hverdag, inden kl. 10.30

  • Europa: næste hverdag, inden kl. 10.30 eller kl. 12.00

  • USA og Canada: på anden arbejdsdag, inden kl. 10.30, kl. 12.00 eller 14.00

  • Asien: i løbet af 2 til 3 arbejdsdage, inden kl. 12.00 eller 14.00

Express Saver

UPS Express Saver er et fragtprodukt, der tilbydes til mere end 200 lande og områder, med en forventet levering i løbet af næste arbejdsdag over hele Europa, og hurtig levering i resten af verden.

På Shipmondo kan du, ved booking, vælge mellem Express Saver og Express Saver Access Point alt efter, om din forsendelse skal leveres direkte til adressen, eller om kunden skal hente pakken i en UPS Access Point (UPS udleveringssted).

Standard

UPS Standard er et økonomisk fragtprodukt til mindre presserende leveringer til destinationer inden for Europa.

På Shipmondo kan du, ved booking, vælge mellem Standard og Standard Access Point, alt efter om din forsendelse skal leveres direkte til adressen, eller om kunden skal hente pakken i en UPS Access Point (UPS udleveringssted).

Expedited

UPS Expedited er et økonomisk fragtprodukt til mindre presserende leveringer til destinationer uden for Europa, og tilbydes til mere end 200 lande og territorier.

Told og proformafaktua

Til nogle modtagerlande understøtter UPS elektronisk udveksling af toldoplysninger. Når det er tilfældet, så skal du ikke vedlægge fysiske tolddokumenter med den fysiske forsendelse.

Hvis elektronisk udveksling af toldoplysninger ikke understøttes, så vil der blive dannet kopier af proforma-/handelsfaktura, efter at du har booket din forsendelse, som du skal sørge for at udskrive og vedlægge i en plastiklomme, som påklæbes på ydersiden af forsendelsen.

Det er vigtigt, at informationerne for proformafaktura bliver oplyst og indtastet korrekt.

Pro-tip: Brug automatisk udfyldelse af tolddokumenter og spar tid på tolddeklarationen.

Mål og dimensioner

Nedenstående mål/vægt er gældende for enkelt-kolli forsendelser.

Det er vigtigt, at du overholder de tilladte pakkedimensioner og vægt.

Sender du en pakke med UPS, hvor pakkens mål falder uden for det tilladte, vil du blive opkrævet for et overstørrelse-tillæg. Samtidigt forbeholder UPS sig retten til at returnere forsendelsen uden mulighed for refusion af fragtomkostninger.

Længde + omkreds

Maks. længde

Maks. vægt

400 cm*

274 cm

70 kg

* Vær obs. på tillæg for Stor pakke, som beskrevet i tillægsydelser og priser for UPS.

UPS anvender volumenberegning. Overstiger volumenvægten din forsendelses fysiske vægt, så vil du blive faktureret efter volumenvægten. Læs mere og se, hvordan du udregner volumenvægt ved UPS her.

Emballagekrav

Indholdet skal være emballeret på sådan en måde, at det kan sammenlæses med andet gods og tåler vejtransport i presenningsopbyggede lastbiler.

Det er afsenderens ansvar, at en forsendelse er emballeret på en måde, der sikrer, at indholdet er tilstrækkeligt beskyttet, og som endvidere forhindrer, at forsendelsen volder skade på andre forsendelser, UPS eller tredjemand.

Du kan læse om UPS’ retningslinjer og tips for god emballering her.

Klargøring af forsendelse og afsendelse

Forsendelsen skal være forsynet med en pakkelabel.

Når du sender med UPS, har du mulighed for selv at indlevere pakkerne i et UPS indleveringssted, eller du kan bestille afhentning af forsendelsen.

Indlevering

Hvis du ønsker selv at indlevere pakkerne, kan du finde det nærmeste ind- og udleveringssted her.

Afhentning

Afhængigt af, hvor du bor i landet, er der forskellige frister for bestilling af afhentning, hvis du ønsker, at afhentning skal ske samme dag.

Hvis du gerne vil være helt sikker på, at pakken kan blive hentet samme dag, skal bestilling af afhentning foretages inden kl. 13.

Afhentning skal bestilles elektronisk på din Shipmondo-konto.

Det er vigtigt, at forsendelsen står klar til afhentning, når UPS kommer for at hente pakken.

Når forsendelser afhentes, skal du sørge for at få chaufførens underskrift på din End of Day liste, som kan udskrives fra din Shipmondo-konto. Det er dit bevis på at forsendelsen er blevet overdraget til transportøren, og kan spille en rolle i en evt. bortkomst sag.

NB! Ved afhentning af pakker tilkommer et ekstra afhentningstillæg, når du sender indenfor EU.

Ikke tilladt indhold

Det er afsenderens ansvar at overholde hvert enkelt lands aktuelle bestemmelser eller gældende love. Forsendelser kan blive udsat for inspektion og der kan deraf følge forsinkelse hos toldvæsenet eller repræsentanter for andre myndigheder. Samtidigt kan man opleve at ens forsendelse bliver sendt retur, uden mulighed for at få fragtomkostninger refunderet.

UPS forsendelser gennem Shipmondo må bl.a. ikke indeholde farligt gods, pelsfrakker, våben, levende dyr, penge og omsættelige papirer.

Se hele listen over forbudte varer på UPS' hjemmeside her.

Tillægsydelser og priser

Når du booker forsendelser med UPS, er der en række gebyrer for tillægsydelser, som kan blive pålagt din forsendelse. Det er eksempelvis, hvis din forsendelse ikke opfylder transportørens krav eller af andre årsager kræver særlig håndtering af transportøren.

Det er derfor vigtigt, at du læser og kender til de forskellige tillægsydelser.

Besvarede dette dit spørgsmål?