Spring videre til hovedindholdet

Forbind en AI-assistent med Shipmondo MCP

Forbind Claude, ChatGPT, Gemini eller en anden AI-assistent med jeres Shipmondo-konto, og bed den om at booke forsendelser, finde ordrer og meget mere.

Shipmondo har en MCP-server, som I kan forbinde med jeres foretrukne AI-assistent. Når den er forbundet, kan I skrive til assistenten, som I ville skrive til en kollega, fx "Book en pakke til Jens Hansen med PostNord" eller "Hvilke ordrer er ikke sendt endnu?", og så klarer den det i jeres Shipmondo-konto.

NB! Det er kun kontoens ejer, der kan godkende en ny forbindelse. Assistenten får samme adgang som en API-nøgle, og forsendelser, den booker, bliver betalt af jeres konto på samme måde som dem, I selv booker.

Opsæt MCP

Her følger en kort guide til, hvordan I kommer godt i gang.

Trin 1: Tilføj Shipmondo i jeres AI-assistent

I jeres AI-assistent skal I tilføje Shipmondo som en brugerdefineret connector. Nogle assistenter kalder det en MCP-server eller en app. Når I bliver bedt om en URL, skal I bruge denne:

https://mcp.shipmondo.com/mcp

I skal ikke oprette en API-nøgle eller indtaste et kodeord i assistenten. I logger ind i Shipmondo i næste trin.

Claude (claude.ai og Claude-appen)

Gå til Indstillinger > Connectors og klik på Tilføj brugerdefineret connector. Kald den "Shipmondo", indsæt URL'en og klik på Tilføj. Klik derefter på Forbind.

Claude Code (på jeres computer)

Kør denne kommando i en terminal, start Claude Code, og skriv /mcp for at logge ind:

claude mcp add --transport http shipmondo https://mcp.shipmondo.com/mcp

ChatGPT

Gå til Indstillinger > Plugins, og opret et nyt plugin ved at klikke på Tilføj øverst i højre hjørne. ChatGPT starter nu en ny chat med deres Plugin Creator. Indsæt denne URL https://mcp.shipmondo.com/mcp og følg flowet, hvis der kræves andet.

Afhængigt af jeres ChatGPT-abonnement skal I måske først slå udviklertilstand til under Avanceret.

Gemini (på jeres computer)

Gå til indstillinger > Tilknyttede apps.

Her er oversigten over jeres tilknyttede apps, vælg Tilpasset øverst til højre og derefter MCP i skyen.

Indsæt følgende URL: https://mcp.shipmondo.com/mcp

Herefter følger I bare instrukserne, som de kommer frem i login-processen.

Andre AI-assistenter

Alle assistenter, der understøtter MCP-servere med login (OAuth), kan bruges. Se i assistentens egen vejledning, hvor I tilføjer en MCP-server, og brug URL'en ovenfor.

Trin 2: Log ind og godkend forbindelsen

Assistenten åbner Shipmondo i jeres browser. Log ind som kontoens ejer, hvis I ikke allerede er logget ind.

Tjek, at navnet øverst på siden er den assistent, I selv er ved at forbinde, fx claude.ai eller chatgpt.com. Klik derefter på Godkend.

NB! Kender I ikke navnet på siden, eller har I ikke selv startet forbindelsen, så klik på Annuller. Så får ingen adgang til jeres konto.

Når I har godkendt, sender Shipmondo jer tilbage til assistenten, og forbindelsen er klar.

Kom i gang med det samme

Assistenten kan det samme, som I kan gøre gennem Shipmondos API. Prøv fx at skrive:

Book en pakke til Jens Hansen, Vestergade 12, 8000 Aarhus C, med den billigste transportør.

Hvilke ordrer fra i går er ikke sendt endnu?

Sammenlign priser for en pakke på 5 kg til Tyskland.

Find de nærmeste pakkeshops til 2100 København Ø.

Hvor mange forsendelser har vi sendt med PostNord i denne måned?

Se alle mulighederne i vores API-reference.

Se og fjern forbundne assistenter

Gå til Indstillinger > Integrationer > MCP. Her kan I se alle de AI-assistenter, der er forbundet med jeres konto, hvem der har forbundet dem, og hvornår de sidst er blevet brugt.

Programmer, der kører på jeres egen computer, fx Claude Code, er markeret med (på jeres computer).

Fjern en forbindelse

Klik på de tre prikker under Mere ud for assistenten, og vælg Fjern.

Klik på Ja for at bekræfte.

Assistenten mister straks adgang til jeres konto. Vil I bruge den igen, skal I forbinde den igen fra assistenten, som beskrevet i trin 1.

Besvarede dette dit spørgsmål?