Følg disse 3 simple trin til opsætning af jeres integration
Trin 1: Log ind på jeres Shoporama-admin
Gå til Butik > Integrationer > API-adgang.
Klik på Opret token.
Navngiv den nye adgang til Shipmondo og klik på Gem.
Trin 2: Gem nøglen
Shoporama har nu generet en Token (nøgle) til jer. I skal sørge for at gemme denne nøgle, da den skal bruges senere.
Trin 3: Opret integrationen i Shipmondo
Log ind på jeres Shipmondo-konto.
Gå til Indstillinger > Integrationer > Ordrer og klik på Plus-knappen (+) nederst til højre.
Udfyld felterne som følger:
Platform: Shoporama
API Brugernavn: Token fra trin 2
API kodeord: Lad feltet være blankt
API URL: Adressen til jeres hjemmeside
Vælg den integrationsløsning, der passer til jeres forretning. Vælg Benyt ordrehåndtering eller Overfør til kladder.
NB! Det er vigtigt, at I vælger den rigtige integrationsløsning, som passer til netop jeres forretning for at få et effektivt setup. Læs om forskellen mellem de to løsninger her.
Sæt flueben i Aktiver integration.
Klik på Opret.
Integrationen er nu opsat, og nye ordrer fra jeres shop vil automatisk blive importeret.
Klik her og læs hvordan I opretter en forsendelse ud fra en importeret ordre.
Benyt ordrekommentar til leveringsinstruktion
I har mulighed for at tilvælge funktionen Benyt ordrekommentar til leveringsinstruktion. Funktionen vil sørge for at evt. kommentarer, som jeres kunder skriver i checkout, automatisk bliver overført til leveringsinstruktion-feltet, når I opretter jeres forsendelser i Shipmondo.
Dette bruges særligt ved services, der giver transportøren lov til at stille pakken et bestemt sted uden underskrift (f.eks. DepositService ved GLS eller Flexlevering ved PostNord).
Brug overført vægt (Ordrehåndtering)
Ved at tilvælge funktionen Brug overført vægt (Ordrehåndtering), vil de automatisk overførte vægte blive brugt, når I opretter forsendelser i Shipmondo.
Hent EAN-ordrer
Ved aktivering af denne funktion bliver alle EAN ordrer overført til jeres Shipmondo-konto, uanset deres ordrestatus (betaling) på shoppen.
Send T&T-nummer retur
Ved at tilvælge funktionen Send T&T-nummer retur, kan I få overført sporringsnummer til ordrerne på jeres webshop.


