Spring videre til hovedindholdet

WooCommerce - Opsætning af integration

Automatiser jeres ordre- og fragthåndtering med integration til Shipmondo.

Opdateret i denne uge

NB! Kræver WooCommerce version 5.8 eller nyere.

Se hvordan I opsætter din WooCoomerce shop med Shipmondo eller følg nedenstående guide:

Følg disse 6 simple trin til opsætning af jeres integration

1. Log ind på jeres WooCommerce admin.

Gå til WooCommerce > Indstillinger > Avanceret > REST API.

Klik på Tilføj nøgle.

2. Udfyld felterne som vist på skærmbilledet herunder.


I Bruger vælger I jeres egen bruger og Tilladelser sættes til Læs/Skriv.


Klik på Generér API nøgle.

3. Jeres nøgler er nu genereret.


Da I kun ser dem den ene gang her, skal I gemme dem, så de kan bruges til opsætning af integration i trin 6.

4. Gå nu til Indstillinger > Permanente links.


I kan vælge mellem alle Permanentindstillinger, bortset fra Almindelig.


Klik på Gem ændringer.

5. Gå nu til WooCommerce > Indstillinger og rul ned til Valutaindstillinger.

Sæt Antallet af decimaler til 2.

6. Log ind på jeres Shipmondo-konto her.


Gå til Indstillinger > Integrationer > Ordrer og klik på Plus-knappen (+), nederst til højre.

Udfyld felterne som følger:
Platform: WooCommerce
API brugernavn: kunde-nøgle fra trin 2
API kodeord: kundekodeord fra trin 2
API URL: URL adresse til jeres hjemmeside (husk https:// foran)

Vælg den integrationsløsning, der passer til jeres forretning. Vælg Benyt ordrehåndtering eller Overfør til forsendelseskladder.

NB! Det er vigtigt, at I vælger den rigtige integrationsløsning, som passer til netop jeres forretning for at få et effektivt setup. Læs om forskellen mellem de to løsninger her.

Sæt flueben i Aktiver integration.

Klik på Opret og fortsæt.

Integrationen er nu opsat, og nye ordrer fra jeres shop vil automatisk blive importeret.

Klik her og læs hvordan I opretter en forsendelse ud fra en importeret ordre.

Send T&T-nummer retur

Ved at tilvælge funktionen Send T&T-nummer retur, kan I få overført sporingsnummer til din ordre på din webshop.

Brug overført vægt (Ordrehåndtering)

Ved at tilvælge funktionen Brug overført vægt (Ordrehåndtering), vil de automatisk overførte vægte blive brugt, når I opretter jeres forsendelser i Shipmondo.

Overførsel af vareplacering (Ordrehåndtering)

I kan skrive navn på det attributes-felt (under Varedata > Egenskaber) fra jeres WooCommerce, hvor I har gemt placering for jeres varer, og så vil informationen blive overført til jeres varer i Shipmondo og blive vist på jeres pluksedler fra Shipmondo. Skriv hvad feltet hedder inde under Angiv brugerdefineret lokations felt.

Brug ordrekommentar til leveringsinstruktion

I har mulighed for at tilvælge funktionen Brug ordrekommentar til leveringsinstruktion. Funktionen vil sørge for at evt. kommentarer, som jeres kunder skriver i checkout, automatisk bliver overført til leveringsinstruktion-feltet, når I opretter forsendelser i Shipmondo. Dette bruges særligt ved services der giver transportøren lov til at stille pakken et bestemt sted uden underskrift (f.eks. DepositService ved GLS eller Flexlevering ved PostNord).

Installer også vores gratis Delivery Checkout til WooCommerce

Giv jeres kunder mulighed for at vælge en bestemt pakkeshop eller valgfrit udleveringssted på jeres webshop med vores Delivery Checkout. Følg guiden her.

Udvidede funktioner

Vareimport og import af varianter

Shipmondos integration med WooCommerce understøtter import af varer og underliggende varianter, så længe de har et unikt SKU angivet i WooCommerce. Efter at ordreintegration er blevet aktiveret, kan vareimport/opdatering sættes i gang under Ordrehåndtering > Varer, ved at klikke på import/opdatér-knappen, nederst til højre.

Den samme knap bruges ligeledes hvis der ønskes opdatering af varedata. Vær dog obs. på at der oprettes en ny vare, hvis selve SKU bliver opdateret på shoppen.

Tag: Wordpress

Besvarede dette dit spørgsmål?