Alle samlinger
Praktisk
Bring Danmark
Bring Danmark - Pakketyper og krav
Bring Danmark - Pakketyper og krav

Det er vigtigt, at du overholder de tilladte pakkedimensioner og vægt, når du sender med Bring.

Nicklas Nguyen avatar
Skrevet af Nicklas Nguyen
Opdateret over en uge siden

Fragtprodukter

Når du køber Bring forsendelser via Shipmondo kan du vælge mellem flere forskellige fragtprodukter:

Pakkeshop (PickUp Parcel)

Bring Pakkeshop er et billigt og effektivt produkt, hvis du vil sende pakker til private. Bring tilbyder mere end 1.000 udleveringssteder i Danmark inklusiv Swipboxe.

Har du en webshop, så kan du med Shipmondo's gratis fragtmoduler lade dine kunder selv vælge udleveringssted, når de handler hos dig.

Længde + omkreds*

Maks. længde

Maks. vægt

300 cm

150 cm**

20 kg

* Maks. mål for pakker der bliver leveret gennem en pakkeboks i Danmark er 58 x 49 x 43 cm.

** For pakker hvor længden overstiger 120 cm, eller hvor to af siderne overstiger 60 cm, bliver der opkrævet et tillæg for særlig håndtering.

Hjemmelevering (Home Delivery Parcel)

Med Bring Hjemmelevering kan dine kunder få leveret pakker direkte til døren.

Hjemmelevering er specielt godt, hvis du sender store og/eller tunge pakker, da dine kunder ikke behøver at tænke på, hvordan pakken skal fragtes hjem fra f.eks. en Pakkeshop.

Længde + omkreds

Maks. længde

Maks. vægt

300 cm

200 cm*

35 kg

* For pakker hvor længden overstiger 120 cm, eller hvor to af siderne overstiger 60 cm, bliver der opkrævet et tillæg for særlig håndtering.

Sender du en pakke med Bring, hvor pakkens mål falder udenfor de tilladte dimensioner, vil du blive opkrævet et tillæg for særlig håndtering. Ved meget store forsendelser, hvor længde + omkreds overstiger 300 cm., så risikerer du, at din pakke bliver håndteret som en palle/stykgods, og du vil derfor blive opkrævet prisforskellen op til Bring’s gældende pallepriser.

Bring afregner efter fysisk vægt, når pakken falder indenfor de tillladte mål.

NB! Brings min. dimensioner er 15 x 10 x 1 cm og pakken må ikke veje under 150 g. Afsendelse af pakker, der falder under minimumsdimensioner, vil udløse et tillæg for særlig håndtering.

Leveringstid

Pakker, der sendes med Bring, har en leveringstid på 1-2 dage.

Indlevering af Bring forsendelser

Bring har over 1.000 pakkeshops i Danmark. Find Brings indleveringssteder her.

Forsikring og erstatning ved skade

En indenlandsk forsendelse med Bring er forsikret i henhold til NSAB2015.

For mere info kontakt venligst Bring.

Ikke tilladt indhold

Pakker der sendes med Bring må ikke have følgende indhold: Våben, ammunition, levende dyr, cigaretter og tobak, alkohol, farligt gods, værdifuldt indhold (ædelmetaller, ædelstene, kontanter og værdipapirer).

Emballagekrav

Det er afsenders ansvar, at forsendelsen er pakket således, at det kan tåle normal transporthåndtering, hvilket indebære flere omlastninger og omsorteringer på rejsen. Udvendig og indvendig emballage skal derfor tilpasses efter indholdet.

Flydende indhold og pulver skal pakkes godt, så det kan absorberes inde i den udvendige emballage, selvom den indvendige emballage skulle blive beskadiget.

Korrekt emballeret forsendelse er en forudsætning for at kunne få erstatning ved eventuel skade under transporten.

Det er ikke tilladt at sende rør/ruller med Bring, da forsendelsen ikke vil kunne blive maskin-sorteret.

Tillægsydelser og priser

Når du booker forsendelser med Bring, er der en række gebyrer for tillægsydelser, som kan blive pålagt din forsendelse. Det er eksempelvis, hvis din forsendelse ikke opfylder transportørens krav eller af andre årsager kræver særlig håndtering af transportøren.

Det er derfor vigtigt, at du læser og kender til de forskellige tillægsydelser.

Besvarede dette dit spørgsmål?