Spring videre til hovedindholdet

Aktivering af egne fragtaftaler

Har I forhandlet egne fragtaftaler hos jeres transportører, kan I få dem aktiveret på jeres konto.

Opdateret i denne uge

Denne funktion kræver Shipmondo Essentials eller Pro. Se listen over funktioner.

Med Shipmondo kan I samle alle jeres fragtaftaler et sted.

Har I forhandlet egne fragtaftaler hos jeres transportører, kan I få dem aktiveret på jeres Shipmondo-konto, når I har Essentials eller Pro som jeres abonnementsplan. Har I flere end 2 egne fragtaftaler, skal I vælge Pro som jeres plan.

I kan, som bruger på Shipmondo, helt selv vælge om I vil bruge Shipmondos fragtaftaler, eller om I ønsker at booke fragt på jeres egen direkte fragtaftale med en bestemt transportør.

Det ene udelukker ikke det andet, og får I opsat én eller flere egne fragtaftaler, vil I fortsat kunne benytte Shipmondos fragtaftaler med samme eller andre transportører.

Sådan gør man

1. I skal starte med at logge ind på jeres Shipmondo-konto og gå til Indstillinger > Egne fragtaftaler.

Klik på Plus-knappen (+), nederst til højre.

NB! Formularen er dynamisk, som betyder at udseendet og felter kan variere, afhængig af hvilken transportør, der ønskes opsat aftale for.

2. Udfyld formularen for at give Shipmondo de nødvendige oplysninger om jeres fragtaftale. Alle felter i formularen skal udfyldes.

Firma

Som standard er firmaoplysninger allerede udfyldt på baggrund af de firmaoplysninger der er angivet ved oprettelse af kontoen.

Det er vigtigt at I udfylder/korrigerer til de firmaoplysninger, som selve aftalen med transportøren er indgået med, så transportøren kan genkende firmaet, når vi kontakter dem for bekræftelse.

Transportør

Her udfylder I oplysninger der vedrører jeres aftale med den konkrete transportør.

Transportør

Den transportør som aftalen er indgået med, og som skal bruges på Shipmondo.

Jeg ønsker at benytte denne aftale til at sende til følgende lande

Lande, som I forventer at sende til på denne aftale.

Denne fragtaftale benyttes også med andre fragtløsninger

Nogle transportører skal gøres obs. på om kundenummer/stregkode nummerserier skal bruges på flere forskellige booking systemer.

Div. aftaleoplysninger (f. eks. Brugernavn/Password, Kundenummer, MISKOS nr., Place ID, JWT-token, Access Key, API key...)

Disse kan variere fra transportør til transportør og vi kalder dem det samme som transportøren gør. Hvis I er i tvivl om hvor du finder dem, tag kontakt til jeres kontaktperson hos transportøren og undersøg nærmere.

Produkter

Her udfylder I hvilke transportørprodukter og services, I ønsker at booke/bruge på jeres Shipmondo-konto.

NB! Nogle transportører vil afvise, at I kan booke til de lande/produkter, der ikke er en del af jeres fragtaftaler, mens andre vil håndtere forsendelsen og fakturere for listepriser, hvis I booker uden for jeres aftale.

Hvis I er i tvivl om hvilke lande/produkter, I skal vælge, skal I enten prøve at kigge på jeres aftale og prislisten fra transportøren, eller kontakte jeres kontaktperson ved transportøren og undersøge nærmere. Listen over tilgængelige lande kan udvides efter behov og uden en mereomkostning. I skal bare sende os en besked gennem jeres Shipmondo-konto, under Hjælp > Kontakt eller gennem vores kontaktside.

Betaling

Opsætning af egen fragtaftale koster 500,00 DKK ekskl. moms pr. aftale pr. konto. Har I valgt årlig betaling på jeres abonnementsplan, får I 20% rabat.

I kan finde mere info om priser ved brug af egne fragtaftaler på vores hjemmeside.

Kvittering

Jeres anmodning om opsætning af jeres egen, direkte fragtaftale er hermed gennemført!

I kan hente jeres kvittering for betaling under Forbrug > Fakturaer, ved direkte betaling. Ved brug af saldobetaling vil denne transaktion fremstå på jeres månedlig faktura.

Vi har udfyldt anmodningen, hvad sker der nu?

Så snart vi har modtaget jeres anmodning, får vores fragtafdeling besked om det og sætter opsætning/oprettelse i gang. Fragtafdelingen kontakter den pågældende transportør, hvor der igennem dialog udveksles teknisk information om jeres fragtaftale således, at den kan benyttes på Shipmondo platformen.

Opsætningen tager typisk mellem 1-2 hverdage, men kan, afhængigt af hvor hurtig transportørerne er til at svare, tage kortere tid også.

Når aftalen er blevet opsat og gjort tilgængelig på jeres Shipmondo-konto, vil der blive sendt besked herom via e-mail til den mailadresse, som kontoen er oprettet med.

Vores aftale er klar til brug, hvad gør vi nu?

Når I har fået besked om, at jeres fragtaftale er klar til brug på jeres Shipmondo-konto, er det vigtigt, at I husker at opdatere/tilpasse jeres forsendelsesskabeloner, så I fremadrettet kommer til at booke fragt på jeres egen, direkte, aftale med transportøren, fremfor Shipmondos fragtaftale.

Dette sker ikke automatisk.

Se hvordan I nemt opdaterer jeres forsendelsesskabeloner her:

NB! Sender I med GLS og benytter både Shipmondo fragtaftale og jeres egen fragtaftale, så skal I være opmærksom på, at GLS forsendelser oprettet igennem Shipmondos fragtaftale ikke bliver afhentet, men skal indleveres i den nærmeste GLS PakkeShop.

Se en oversigt over de transportører, som vi understøtter her.

Tag: MISKOS

Besvarede dette dit spørgsmål?