For at kunne hæve betalinger på dine ordrer m.m. direkte fra Shipmondo, så skal API adgang til din betalingsgateway tilføjes til din Shipmondo-konto.
Der skal bruges følgende til opsætningen:
- En aktiv Shopify App
Hvis du ikke har en Shopify App installeret og sat op, kan du gøre det ved at følge vores guide til opsætning af ordreintegration til Shopify.
1. Tilføj din betalingsgateway til din Shipmondo-konto
Log på din Shipmondo-konto her.
Gå til Indstillinger > Integration > Betalingsgateways og klik på Plus-knappen (+), nederst til højre.
Giv din betalingsgateway et navn og vælg "ShopifyPayments" under Udbyder.
Under Ordreintegration skal du vælge den Shopify App som Shopify Payments skal aktiveres for (i fald du har aktive integrationer til flere forskellige Shopify integrationer).
Herefter er du klar til at tilknytte din betalingsgateway til din ordreintegration.