Spring videre til hovedindholdet

Shopify - Overførsel af metafelter til udfyldning af tolddokumenter

For at automatisere håndtering af toldoplysninger i Shipmondo kan I overføre relevante informationer direkte fra jeres Shopify store.

Opdateret i denne uge

Denne funktion kræver Shipmondo Essentials eller Pro. Se listen over funktioner.

Når I sender pakker til lande uden for EU, er det vigtigt, at toldoplysningerne er korrekte og komplette. Toldmyndigheder i modtagerlandet bruger disse oplysninger til at klassificere og beregne told og afgifter, samt kontrollere om varen må importeres.

For overblik over de konkrete krav til toldoplysninger, se vores guide om udfyldelse af elektroniske tolddokumenter.

Nogle oplysninger har deres eget standardfelt i Shopify og kan derfor overføres automatisk til Shipmondo:

  • Modtagers navn og adresse

  • Valuta

  • Antal

  • Oprindelsesland

  • Tarifkode

  • Enhedens vægt

  • Enhedens værdi

Det er dog også brug for nogle oplysninger, som ikke har et standardfelt i Shopify:

Her skal man selv oprette et brugerdefineret felt hvor disse oplysninger skal gemmes, et såkaldt metafelt.

Når metafeltet er oprettet korrekt i Shopify og mappet i jeres ordreintegration, bliver informationen overført automatisk til Shipmondo, så det kan bruges automatisk oprettelse af tolddokumenter.

Sådan styres metafelter fra Shopify

Trin 1 - Opret metafeltet i Shopify

Log ind i Shopify admin og gå til Indstillinger > Metafelter og metaobjekter.

Klik herefter på Produkter og så på knappen Tilføj definition.

NB! Opret et metafelt til varianter, hvis nødvendigt, ved at følge samme fremgangsmåde. Vælg blot Varianter i stedet for Produkter, og brug samme navn for at sikre en ensartet nøgle.

Navngiv feltet og gem det, som du kan se under Navneområde og nøgle, efter "custom.", da den skal bruges senere. I dette eksempel er det "contents_customs".

Klik på +Vælg type.

I dropdown menuen skal du vælge Enkelt tekstlinje og herefter slå Én værdi til.

Klik på Gem.

Trin 2 - Map nøglen i din Shipmondo-integration

Log ind på din Shipmondo-konto og gå til Indstillinger > Integrationer > Ordrer.

Åbn din Shopify-integration og naviger til fanen Varer.

Sæt flueben i feltet Brug brugerdefineret tilknytning.

Under Indhold (på engelsk) skal I vælge Metadata i rullemenuen, og indsætte nøglen, som blev gemt i trin 1.

Klik på Gem.

Trin 3 - Udfyld metafelterne i Shopify

Når metafelterne er oprettet, kan I gå ind på jeres produkter og udfylde den engelske varebeskrivelse, som skal bruges i tolddokumenterne.

Trin 4 - Opdater produktbeskrivelser i Shipmondo

For at sikre, at tilføjelsene bliver overført til Shipmondo, gå til Ordrehåndtering > Varer på din Shipmondo-konto og klik på de tre prikker nederst til højre og så på Importer via integration.

  1. Klik på de tre prikker i nederste højre hjørne.

  2. Vælg Importer via integration for at hente opdateringerne.

NB! Shipmondo henter produktdata baseret på Shopifys updated_at-tidsstempel. Når I kun redigerer et metafelt, opdaterer Shopify ikke dette tidsstempel automatisk. For at sikre, at ændringerne bliver hentet korrekt, skal I foretage en lille ændring i et standardfelt, f. eks. tilføje et ekstra mellemrum i produktbeskrivelsen og gemme ændringen.

Trin 5 - Aktiver automatisk told

Nu er I klar til at aktivere automatisk told.

Følg Trin 2 i denne guide for at aktivere automatisk told.

Besvarede dette dit spørgsmål?