Spring videre til hovedindholdet

Sådan udfylder I de elektroniske tolddokumenter

Se hvordan I skal udfylde de relevante toldoplysninger ved oprettelse af forsendelser til lande uden for EU.

Opdateret i denne uge

Når I eksporterer til lande uden for EU, er det vigtigt, at toldoplysningerne er korrekte og komplette. Toldmyndigheder i modtagerlandet bruger disse oplysninger til at kontrollere om varen må importeres, samt klassificere og beregne told og afgifter.

Korrekte oplysninger hjælper til at fremskynde behandlingen i tolden, mens mangelfulde oplysninger kan føre til forsinkelser, ekstraomkostninger eller returnering.

I Shipmondo vil I blive bedt om at udfylde oplysninger til oprettelse af tolddokumenter (proformafaktura eller handelsfaktura) elektronisk, under oprettelse af forsendelsen til eller fra et ikke-EU land.

Oplysninger, der skal være med, er følgende:

Kategori

Valg af kategori afgør, hvilken type tolddokument der bliver oprettet automatisk til forsendelsen.

Valg af Salg af vare eller Andet signalerer overfor toldmyndighederne at der er tale om en kommerciel transaktion mellem en sælger og køber, og der vil blive oprettet en salgs- eller handelsfaktura.

Valg af en af de andre muligheder betyder at der ikke er tale om en kommerciel transaktion, og der vil blive oprettet en proforma faktura.

Antal

Antallet af enheder af den pågældende vare i forsendelsen. Dette angiver, hvor mange stk. der sendes af varen på den specifikke varelinje.

Land

Her angives der det land, hvor varen er fremstillet eller produceret. Oprindelseslandet bruges af toldmyndighederne til at afgøre, hvilke toldsatser og importregler der gælder for varen i modtagerlandet.

Hvis produktet f.eks. er produceret i Kina, så skal der angives “CN”.

En liste over ISO-landekoder kan findes på SKAT’s hjemmeside.

Indhold (på engelsk)

Indhold i pakken skal beskrives så tydeligt og præcist som muligt på engelsk, så det er let forståelig for toldmyndigheder i modtagerlandet.

For at leve op til toldkravene, bør varebeskrivelsen, som minimum, indeholde svar på følgende spørgsmål:

  • Hvad er det?

  • Hvad er det lavet af?

  • Hvad skal det bruges til?

Derudover kan det være relevant at tilføje detaljer som størrelse, målgruppe (f.eks. køn/alder) eller anden specifikation, der hjælper toldmyndighederne med at identificere varen korrekt.

Forsendelser med for generelle eller uklare beskrivelser risikerer at blive forsinket eller afvist i tolden.

Læs gerne vores guide til den gode varebeskrivelse, hvis I vil være sikre på at få det hele med.

Tarifkode

Tarifkoden (også kaldet HS-kode) er en international klassificering af produkter og bruges til toldformål og Intrastat-registrering af import/eksport mellem lande.

Tarifkoden skal angives uden punktum eller mellemrum og kan være på 8, 10 eller 12 cifre. Hvis jeres tarifkode f.eks. kun er på 7 cifre, skal I tilføje et nul til sidst, så den bliver 8 cifre.

Spørg jeres leverandør, hvis I ikke kender tarifkoden. Hvis der ikke er en leverandør, skal I selv klassificere varen efter bedste evne.

Vi har lavet en overordnet guide til tarifkoder, men da vi ikke er toldeksperter, vil vi anbefalde at I selv slår tarifkoder op på SKAT’s hjemmeside eller spørger SKAT til råds.

Enheds vægt

Vægten af én enkelt enhed af varen, angivet i gram.

Enheds værdi

Værdien af én enkelt enhed af varen, ekskl. fragt og moms. Enhedsværdien skal angives i den valuta, der anvendes på handels- eller proforma fakturaen, og bruges af toldmyndighederne til at beregne eventuel told og afgifter.
Angives uden decimaler.

Sådan håndterer I de elektroniske tolddokumenter

De udfyldte oplysninger bliver, så vidt muligt, overført elektronisk til transportøren.

Afhængigt af transportør og modtagerland, vil det måske blive nødvendigt med en fysisk toldfaktura også. Tolddokumenter vil blive udskrevet automatisk, sammen med pakkelabelen, hvis den valgte transportør kræver det.

De forskellige transportører har forskellige krav for hvad I skal gøre med dine tolddokumenter. Her finder I info om hvordan I skal forberede forsendelsen for den valgte transportør:

PostNord Danmark

Hvis I sender med PostNord Danmark, kan I finde info om eksport af pakker til lande uden for EU her.

I skal sørge for at udskrive og vedlægge 3 kopier af toldfaktura i en plastiklomme, som fastgøres på ydersiden af forsendelsen.

For flere oplysninger kontakt transportøren direkte.

DHL Express

Hvis I sender med DHL Express, så understøtter nogle modtagerlande Paperless Trade (elektronisk udveksling af toldoplysninger). Understøtter et modtagerland Paperless Trade, så vil teksten "C-PLT" fremgå på selve pakkelabelen. Når det er tilfældet, vil der ikke blive oprettet nogle fysiske tolddokumenter.

Står der derimod ikke C-PLT på pakkelabelen, skal I sørge for at udskrive og vedlægge 3 kopier af toldfaktura i en plastiklomme, som fastgøres på ydersiden af forsendelsen.

Eksempel af en pakkelabel hvor Paperless Trade understøttes:

Læs mere

Tags: tarif, told, proforma, salgsfaktura, handelsfaktura

Besvarede dette dit spørgsmål?