Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerShipmondo Analyse
Shipmondo Leveranceanalyse
Shipmondo Leveranceanalyse

Få indsigt i jeres leverancefejl (plukfejl) og performance i leveranceanalysen. Vi gennemgår analysen her.

Opdateret i denne uge

Bruger I Shipmondo Ordrehåndtering, kan I se en detaljeret analyse af jeres leverance-performance i Leveranceanalysen. I får her indsigt i jeres leverancefejl (plukfejl) og kan med det datagrundlag optimere jeres arbejdsgange og reducere leverancefejl.

Læs mere om håndtering af leverencefejl.

I får blandt andet beregnet succesraten for jeres leverancer, hvor mange leverancer, der er fejl i, samt hvilke fejl, det er tale om.

I kan vælge en specifik dato eller periode for analysen og blive klogere på jeres plukarbejde på dagsniveau eller over en længere periode. Derudover kan I dykke ned i data for en enkelt medarbejder eller få et samlet overblik på tværs af alle medarbejdere.

Succesrate beskriver hvor stor procentdel af jeres leverancer, der er leveret uden fejl. Det giver en god indikation af, om I holder niveau ift. forrige periode. Hvis I ikke har oplevet plukfejl i den valgte periode, viser den 100%.

Leverancer med fejl angiver, hvor mange leverancer, der har været fejl i. Der angives desuden et gennemsnit pr. dag i den valgte periode.

Varer med leverancefejl angiver, hvor mange varer, der er plukket forkert. Der angives desuden et gennemsnit pr. ordre i den valgte periode.

Hvert felt angiver desuden den procentvise ændring sammenlignet med perioden før.

Løsninger viser, hvilke løsninger, der bliver brugt til at håndtere leverancerne med fejl. Det kan eksempelvis være, om varen skal returneres, beholdes, ødelægges eller håndteres på anden vis, hvis der er sendt en vare for meget i leverancen. Mangler en vare i leverancen, kan varen eksempelvis eftersendes eller refunderes.

​Varefordeling beskriver, hvordan leverancefejlene fordeler sig på vareniveau. Det giver en indikation af, om der er nogle specifikke varer, hvor der ofte forekommer fejl. Det kunne eksempelvis tyde på, at der er noget ift. lagerplacering eller pluk-og-pak-processen, der ikke fungerer optimalt for den pågældende vare. På den måde har I mulighed for at håndtere udfordringen proaktivt.

Leverancefordeling viser oversigt over de medarbejdere, der har plukket leverancer og deres performance. Analysen beskriver den individuelle medarbejders succesrate, herunder hvor mange leverancer og varer plukket samt plukfejl. Analysen beregner også samlet pluktid og gennemsnitlig tid pr. plukrute og pr. vare.

På den måde kan I dykke ned i arbejdsgangen omkring leverancefejlene og se performance på de medarbejdere, der håndterer leverancerne. Dataen kan blandt andet bruges til at optimere jeres lager, udvikle jeres medarbejdere og se, om der skal implementeres ændringer for at undgå fejl i jeres leverancer.

Det kan også bruges som et motivationsværktøj, hvor I tracker rekorder og gode præstationer blandt medarbejdere.

Besvarede dette dit spørgsmål?