Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerShipmondo Analyse
Introduktion til Shipmondo Analyse
Introduktion til Shipmondo Analyse

Læs om vores analyseværktøjer, og hvordan I kan få indsigt i jeres ordrer, forsendelser, plukruter, leverancefejl og returordrer m.m.

Opdateret over en uge siden

Med Shipmondo Analyse får I adgang til et værktøj, der hjælper jer med at forstå jeres forretning bedre og træffe beslutninger baseret på data. Uanset om I vil analysere jeres ordrer, forsendelser, plukruter, leverancefejl eller returordrer, giver værktøjet jer dybdegående indsigt i flere aspekter af jeres drift.

Det betyder også, at I kan reagere hurtigt på udfordringer, optimere processer og styrke jeres forretning.

Her får I en introduktion til de forskellige analyser i Shipmondo og en forklaring på, hvordan I kan bruge dem til at optimere jeres virksomhed. På den måde gør vi det nemt for jer at omdanne data til handling.

Alle analyser kan tilpasses den periode, som I ønsker at blive klogere på; dag, uge, måned eller år.

Benytter I vores Brugerstyring, så får I også data på medarbejderniveau i flere af analyserne. På den måde kan det bruges som et udviklingsværktøj til den enkelte medarbejder for at hæve performance og mindske fejl.

Ordreanalyse

Når I bruger Shipmondo Ordrehåndtering, giver ordreanalysen adgang til indsigter omkring de ordrer og varer, som importeres til og behandles via jeres Shipmondo-konto.

Her får I overblik over hvor mange ordrer, der kommer ind, hvor mange der er sendt, hvor mange, der er hentet lokalt hos jer samt hvor mange varer, der i alt er sendt ud i den givne periode.

Analysen viser også hvilke varer, der er solgt flest af, hvilke lande ordene kommer fra, samt en oversigt over fordelingen af antal varer pr. ordre.

Det giver jer mulighed for at træffe datadrevne beslutninger om vareindkøb, salgsstrategier og afhentningsmuligheder m.m.

Plukruteanalyse

Bruger I vores digitale plukruter, får I også vigtig viden om jeres plukarbejde i vores plukruteanalyse. Blandt andet hvor mange plukruter, der er færdiggjort, hvor mange varer der er plukket og hvor mange ordrer, der er sat på pause.

Analysen giver også detaljeret indsigt i medarbejderperformance på lageret. I får data for hver medarbejder på timeniveau, der kan kortlægge effektivitet og spidsbelastningsperioder. På den måde kan I udvikle jeres medarbejdere og proaktivt øge produktiviteten.

Leveranceanalyse

Når I bruger Shipmondo Ordrehåndtering, kan I også benytte leveranalysen, der giver jeres indblik i succesrate ift. pluk og hertil leverancefejl (plukfejl).

I leveranceanalysen kan I holde øje med fejl i jeres leverancer. Det kan for eksempel være forkerte, for mange eller for få varer i leverance, som er sendt til jeres kunder. I får også analyse af, hvilke løsninger, som I benytter til at håndtere disse fejl. Det kan eksempelvis være at eftersende den manglende vare eller refundere varens beløb.

Dette giver unik mulighed for at optimere jeres forretning. Fejl i ordrer kan nemlig koste dyrt både i jeres omdømme hos jeres kunder og ikke mindst på bundlinjen.

Pro tip: Vi har erfaret, at flere Shipmondo-kunder oplever en reducering af plukfejl til næsten 0% ved at benytte digitale plukruter med indbygget ordretjek under pluk. Det skyldes billeder på skærm og scan af varer ved pluk.

Forsendelsesanalyse

Få fuld adgang til jeres forsendelses-historik med forsendelsesanalysen. Se data for alle bookede forsendelser og kolli på tværs af alle transportører eller vælg en specifik transportør.

Få den fulde analyse af hvilke fragtprodukter og transportører, I bruger mest allermest. Se gennemsnitsvægt pr. forsendelse, og se hvordan jeres forsendelsesvolume fordeler sig pr. land.

Denne analyse er relevant, når I skal evaluere jeres valg af transportører, forsendelsesvolumen og evt. leveringsmetoder.

Returportalanalyse

Når det kommer til returhåndtering, tilbyder Shipmondo to løsninger. Basis Returportal og Returhåndtering. Når I bruger Returhåndtering, får I også en detaljeret analyse af jeres returleverancer med returportalanalysen.

I analysen for returdata kan I bl.a. se, hvilke varer, der typisk bliver sendt tilbage, hvilke årsager jeres kunder angiver, og hvilke returmetoder, der bliver brugt mest.

Analysen kortlægger returhyppighed og mønstre på vareniveau, der giver et unikt indblik i gentagne returordrer eller returårsager på specifikke varer.

Med denne analyse har I derfor mulighed for hurtigt at spotte mønstre i de varer, som kommer retur og proaktiv tilpasse jeres varer, beskrivelser eller andet, der holder antallet af returordrer nede.

Besvarede dette dit spørgsmål?