Spring videre til hovedindholdet

Brugerstyring

Opret jeres medarbejdere/samarbejdspartnere, tildel brugerrettigheder m.m.

Opdateret over en uge siden

Denne funktion kræver Shipmondo Essentials eller Pro. Se listen over funktioner.

Fra jeres Shipmondo-hovedkonto kan I oprette jeres medarbejdere eller samarbejdspartnere, som I ønsker at give adgang til jeres Shipmondo-konto. Det foregår ved, at I opretter dem som Brugere.

Når I opretter en bruger, kan I bestemme, hvilke funktioner brugeren skal have adgang til.

I kan således tildele forskellige adgange/rettigheder til f.eks. lager-, kundeservicemedarbejdere eller jeres bogholder.

Sådan inviterer I en medarbejder

Log ind på jeres Shipmondo-konto, klik på jeres firmanavn øverst i højre hjørne og vælg Brugere

Klik på Plus-knappen (+) nederst til højre.

Angiv navn på den bruger, I gerne vil invitere, e-mailadressen, som invitationen skal sendes til, samt brugerens rettigheder. 

Klik på Inviter.

En e-mail vil blive sendt til brugeren, og I vil kunne se afventede invitationer på oversigten.

Brugeren skal klikke på linket i mail-invitationen, oprette et kodeord og godkende handelsbetingelser for at fuldføre oprettelsen af sin konto i Shipmondo. Invitationen udløber efter syv dage, men kan gensendes.

NB! Hvis brugeren i forvejen har en Shipmondo-konto, så skal brugeren sørge for at være logget ud, inden der klikkes på linket for at oprette den nye bruger.

Brugeren er herefter oprettet, og I vil kunne se dem under Brugere, hvor I løbende kan tilpasse rettighederne.

Sådan redigerer/sletter I en bruger

I kan redigere navn, e-mailadresse, og rettigheder for en bestemt bruger ved at klikke på den pågældende i oversigten.

I har også mulighed for at slette en bruger ved at klikke på de tre prikker under Mere og vælge Slet

Skift mellem forskellige virksomhedskonti

Hvis en bruger har adgang til flere forskellige virksomhedskonti på Shipmondo, kan der nemt skiftes mellem dem uden at skulle logge ud først.

Læs mere her.

Printeropsætning

Hver brugerkonto har mulighed for at tilføje sin egen printer, som brugeren vil benytte. 

Flere pakkeborde

Har I flere lagermedarbejdere og pakkeborde, så kan medarbejderne håndtere forsendelser og udskrivninger uafhængigt af hinanden ved at opsætte deres egen labelprinter. 

Læs mere om printeropsætning her.  

Besvarede dette dit spørgsmål?