Denne artikel forklarer faktureringen af betalte abonnementer i Shipmondo. Det gælder Shipmondo Essentials og Shipmondo Pro.
Er I i tvivl om, hvilken plan, der passer bedst til jer? Eller leder I efter en gratis-plan? Se den komplette liste af funktioner her.
Abonnementsperiode
En abonnementsperiode starter den dag, I vælger en betalt plan. Denne dag bliver fremadrettet jeres faste faktureringsdato.
I kan frit vælge mellem månedlig eller årlig betaling af jeres Shipmondo-abonnement og ændre betalingsinterval helt frem til næste fornyelse.
Læs mere om opgradering og nedgradering af abonnementsplan og skift af betalingsinterval her.
Fakturering
Jeres Shipmondo-abonnement faktureres altid forud.
Månedlige abonnementer faktureres den samme dag hver måned, der er bestemt af den dag, I valgte første betalte abonnement.
Årlige abonnementer faktureres samme dag hvert år.
Fakturering ved skifte af plan
Opgradering af plan
Når I opgraderer jeres plan, træder ændringen i kraft med det samme, så I straks kan tage de nye funktioner i brug og f.eks. tilføje flere fragtaftaler og integrationer.
I beholder jeres nuværende faktureringsdato og betaler prisdifferencen for den resterende periode inden næste fakturering. Vi udregner prisdifferencen baseret på de resterende dage tilbage i jeres faktureringsperiode.
Ved næste fornyelse vil den nye abonnementspris fremgå på fakturaen.
Nedgradering af plan
Hvis I nedgraderer jeres plan, vil ændringen træde i kraft ved næste fornyelse af jeres abonnement. Indtil da bevarer I alle funktioner fra jeres nuværende plan.
Læs mere om skift af plan og betalingsinterval.
Fakturering af forbrug
Forbruget af labels betales løbende fra saldoen på jeres Shipmondo-konto. I betaler kun for de labels, som I faktisk booker.
I opnår automatisk rabat baseret på det månedlige antal labels, der bookes på egne fragtaftaler. Labelprisen falder altså trinvist i takt med, at jeres forbrug stiger.
Vælger I årlig abonnementsbetaling, beregnes jeres labelforbrug og rabat stadig månedligt ud fra jeres faste månedlige faktureringsdato.
I modtager hver måned en faktura med overblik over jeres label-forbrug.
Læs mere om hvordan jeres labelspris beregnes her.
Hvis en betaling eller abonnementsskifte fejler
Vi ved hvor nødvendig Shipmondo er for den daglige drift hos vores kunder.
Hvis en betaling mislykkes, jeres konto ikke er kompatibel med et abonnementsskifte eller der opstår en anden fejl, starter en frist på 5 dage, hvor I får besked om at få det bragt i orden.
I denne periode bevarer I fuld adgang til jeres abonnement, så I har god tid til at rette eventuelle fejl og sikre en problemfri fornyelse.
Har I brug for hjælp, står vores kundeservice klar til at assistere.
Bliver betalings- eller opsætningsproblemet ikke løst inden fristens udløb, vil jeres konto blive låst.