Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerFAQPlatform
Hvordan vælger jeg den rigtige Shipmondo-plan?

Hvordan vælger jeg den rigtige Shipmondo-plan?

Vi guider jer til den rette plan, så I får mest muligt ud af Shipmondo uanset størrelse og kompleksitet.

Opdateret over en uge siden

Skal I til at vælge den abonnementsplan, der passer bedst til jeres forretning?

Her guider vi jer med de vigtigste overvejelser, så I finder det rigtige match til jeres behov.

Vi anbefaler, at I tager et godt kig på listen af funktioner, så I får et komplet overblik over alle tilgængelige funktioner.

Der er ingen begrænsning på volumen af antal forsendelser i hvert plan, så vælg plan efter hvilke funktioner, som kan give mest værdi for jeres forretning.

I kan til enhver tid opgradere eller nedgradere jeres plan direkte fra jeres Shipmondo-konto. Det giver jer fleksibilitet til at tilpasse jer, når behovene ændrer sig. Se mere om det her.

Er I eksisterende kunde og i gang med en prøveperiode på Shipmondo Pro, skal I tage stilling til hvilken plan, der passer bedst til jeres behov, inden den 9. maj.

Tager I ikke stillingen inden den 9. maj, vil prøveperioden IKKE automatisk fortsætte som Pro.

Når de 30 dages prøveperiode er gået, vil udfaldet afhænge af jeres opsætning:

  • Er jeres Shipmondo-konto og opsætning kompatibel med en Shipmondo Free plan, så vil I automatisk blive nedgraderet.

  • Er jeres Shipmondo-konto ikke kompatibel med en Shipmondo Free plan, vil jeres Shipmondo-konto blive midlertidigt låst, og I vil blive bedt om at bringe opsætningen i orden.

Har I forhandlet egne fragtaftaler direkte hos transportørerne? Og hvor mange?

Har I forhandlet jeres egne fragtaftaler og ønsker at samle al fragtbooking i Shipmondo, så skal I vælge et betalt abonnement.

Ønsker I at aktivere 1-2 fragtaftaler, så kan Shipmondo Essentials dække jeres behov, afhængigt af jeres øvrige ønsker. Har I flere end 2, skal I vælge Shipmondo Pro.

Hvor mange systemer ønsker I at integrere?

Opsæt ordreintegrationer fra jeres webshop-, ERP eller økonomisystem og importér forsendelses- og ordredata for nem og fejlfri fragthåndtering.

Har I 1-3 ordresystemer, som I ønsker at integrere, så kan Shipmondo Essentials dække jeres behov, afhængigt af jeres øvrige ønsker. Har I flere end 3, skal I vælge Shipmondo Pro.

Giver det bedre mening for jeres setup at integrere og booke fragt gennem vores API, så kan I gøre det på tværs af alle planer.

Ønsker I at samle jeres ordrehåndtering i Shipmondo?

I Shipmondo Free-planen har I adgang til de mest basale funktioner i Shipmondo Ordrehåndtering.

Ønsker I at håndtere betalinger, herunder hæve betaling på webshop-ordrer, håndtere delhævning og rabatter samt effektivisere refunderinger i forbindelse med retur, så kræver det en betalt Shipmondo-plan - enten Essentials eller Pro.

Har I ønske om at optimere jeres plukarbejde, reducere fejl, evaluere performance på lager og analysere returmønstrer, så er Shipmondo Analytics et perfekt værktøj. Det får I adgang til i Shipmondo Pro.

I kan også automatisere udsending af fakturaer/kreditnotaer og automatisere udfyldning af tolddokumenter og oprette jeres eksportforsendelser nemt og hurtigt med Shipmondo Essentials eller Pro.

Sådan vælger I plan

Når I har besluttet hvilken plan, som I ønsker, så log ind på jeres Shipmondo-konto og gå til Betaling under Firmanavn i øverste højre hjørne, klik Abonnement og vælg jeres ønskede plan og betalingsinterval.

Skifter I abonnementsplan? Sørg for at jeres Shipmondo-konto er kompatibel med jeres ønskede plan inden fornyelsesdatoen. Læs mere om det her.

Har I særlige ønsker?

Har I særlige ønsker eller behov, som ligger uden for vores liste af funktioner?

Har I et unikt behov, et særligt komplekst teknisk setup eller brug for ekstra support (SLA), særlig dataadgang eller andet? Ræk ud til os for at høre nærmere om jeres muligheder.

Besvarede dette dit spørgsmål?