Spring videre til hovedindholdet

Sådan skifter I abonnementsplan og betalingsinterval

Skift nemt mellem abonnementsplaner og betalingsinterval i Shipmondo.

Opdateret for over 2 uger siden

Når I opretter en Shipmondo-konto, starter I automatisk på Shipmondo Free.

Ønsker I en anden plan og adgang til flere funktioner, kan I nemt vælge den ønskede plan og ønskede betalingsinterval under Firmanavn > Betaling > Abonnement.

Det er også der, I foretager ændringer i jeres abonnement.

Se den komplette liste af funktioner her.

Ændring i betalingsinterval

I kan frit vælge, om jeres Shipmondo-abonnement skal faktureres månedligt eller årligt.

Gå til Betaling under Firmanavn i øverste højre hjørne, klik Betalingsinterval og vælg månedlig eller årlig betaling.

Ændringen træder i kraft ved næste fornyelse af abonnementet.

Vælger I årlig betaling, opnår I 20% rabat på både abonnementsprisen og aktivering af egne fragtaftaler.

Vil I vide mere om faktureringen? Se vores guide om fakturering.

Opgradering af plan

Få adgang til endnu flere funktioner, der kan optimere jeres fragthåndtering og arbejdsgange ved at opgradere jeres plan.

Gå til Betaling under Firmanavn i øverste højre hjørne, klik Abonnement og vælg jeres ønskede plan.

Ændringen træder i kraft med det samme, så I straks kan tage de nye funktioner i brug og f.eks. tilføje flere fragtaftaler og integrationer.

Har I særlige ønsker?

Har I et unikt behov, et særligt komplekst teknisk setup eller brug for ekstra support (SLA), særlig dataadgang eller andet? Ring til os i dag for at høre nærmere om jeres muligheder.

Nedgradering af plan

Ønsker I at nedgradere jeres plan? Så skal I være opmærksomme på, at I mister adgang til en række funktioner. Se den komplette liste her.

Gå til Betaling under Firmanavn i øverste højre hjørne, klik Abonnement og vælg jeres ønskede plan.

Ændringen træder i kraft ved næste fornyelse af jeres abonnement. Indtil da, bevarer I alle funktioner fra jeres nuværende plan.

For at kunne nedgradere skal jeres Shipmondo-konto være kompatibel med den nye plan ved næste fornyelse.

Det kan f.eks. være, at I skal fjerne én eller flere fragtaftaler og/eller integrationer.

Hvis opsætningen ikke er kompatibel ved fornyelsen, vil kontoen blive midlertidigt låst, og I mister dermed adgang til funktionerne.

Sådan gør I jeres Shipmondo-konto kompatibel til nedgradering

Afhængigt af jeres nuværende opsætning og det ønskede abonnement, kan det være nødvendigt at fjerne fragtaftaler, integrationer og eventuelle medarbejderkonti for at gøre jeres Shipmondo-konto kompatibel med den valgte plan.

Det vil fremgå øverst under Betaling, hvis der er ændringer, I skal foretage for at gøre jeres konto kompatibel med den valgte plan.

Læs mere om, hvordan I gør jeres Shipmondo-konto kompatibel til nedgradering.

Besvarede dette dit spørgsmål?