Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerPrinter og udskrifterInstallation og opsætning af printer
Opsætning af Zebra GK420d netværksprinter på Windows
Opsætning af Zebra GK420d netværksprinter på Windows

Se hvordan du installerer og opsætter GK420d netværksprinter til Windows til brug med Shipmondo.

Nicklas Nguyen avatar
Skrevet af Nicklas Nguyen
Opdateret for over et år siden

Her er en guide til hvordan du installerer og opsætter GK420d netværksprinter til Windows til brug med Shipmondo.

Giv din IP-labelprinter en statisk IP-adresse

Vi anbefaler, at du giver din printer en statisk IP-adresse inden du opsætter den på din Windows. Hvordan du opsætter statisk IP-adresse på din printer kan du læse om på den medfølgende vejledning til printeren.

Når printeren er koblet på samme netværk som din computer, og du har givet din printer en statisk IP-adresse, er du klar til at foretage opsætningen af printeren i Windows.

NB! Shipmondo kan ikke hjælpe med den essentielle opsætning af printeren, herunder kobling til netværk eller statisk IP adresse. For hjælp med fysisk opsætning af printeren bedes du kontakte salgsstedet eller producenten.

Download driveren fra Zebra's hjemmeside

Gå til Zebra's hjemmeside og download driveren. Vælg ZDesigner v. 5 Driver for Windows og klik på Download.

Installere driveren

1) Åbn den hentede fil og installationen vil begynde. Følg vejledningen på skærmen, og klik på Next indtil følgende skærmbillede kommer. 

Sæt flueben i Configure System og Run the printer installation wizard og klik på Finish.

2) Når følgende skærmbillede kommer, klik på Install Printer og så fortsætter installationen.

3) Nu kommer der en oversigt over alle Zebra printerene. Vælg den model som du har og klik på Next.

4) Nu skal der vælges hvordan printeren er tilsluttet. Hvis den er tilsluttet direkte med USB, så vælges USB porten i listen under Ledige porte. 

I vores eksempel installerer vi den som et netværksprinter, og klikker derfor på Add Port.

5) I navn skriver du zebra, og i IP’en udfylder du den IP som du har givet til printeren. Klik derefter på OK.

6) Vælg den den nyoprettede port fra listen og klik på Next.

7) I sidste trin af installationen spørger den om du vil installere hhv. Zebra Font Downloader og Zebra Status Monitor. 

Dette er ikke nødvendigt for at bruge vores system.
Klik på Finish.

Installationen er nu færdig, og du kan begynde at bruge printeren.

Du kan her hente en PostNord, GLS, Bring, Bring Norge (Pakke i postkassen), dao, DHL Express, DHL Freight eller Danske Fragtmænd testlabel i 10×19 cm og teste din nye printeropsætning.

Besvarede dette dit spørgsmål?