Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerPraktiskPostNord Danmark
PostNord Danmark - Procedure for bortkomst eller beskadiget pakke
PostNord Danmark - Procedure for bortkomst eller beskadiget pakke

Se hvad du skal gøre, hvis du uheldet er ude og du skal anmelde en PostNord forsendelse forsvundet eller beskadiget.

Jelena Hansen avatar
Skrevet af Jelena Hansen
Opdateret for over 11 måneder siden

Har du købt din forsendelse gennem Shipmondos fragtaftale, og er din pakke blevet enten væk eller beskadiget under transporten, så kan du her læse om hvordan du opretter en anmeldelse.
Anmeldelsen sker til Shipmondos kundeservice. Send nedenstående dokumentation til support@shipmondo.com.

NB! Hvis du ikke er kunde hos Shipmondo og forsendelsen ikke er købt gennem Shipmondos fragtaftale, så skal du i stedet tage direkte kontakt til transportøren.

Ved bortkomst

Hvis det drejer sig om bortkomst af en pakke, skal du oplyse:

  • Pakke nr.

  • Beskrivelse af udvendig emballering og pakkens udseende

  • Beskrivelse af indholdet i pakken

  • Kopi af salgsfaktura for pakkens indhold

  • Kopi af købsfaktura for pakkens indhold (indkøbspris for varen/varer ekskl. moms)

  • Kopi af PostNords underskrift for overdragelse af pakken (indleveringskvittering, hvis denne haves)

NB! Jf. PostNords generelle vilkår, skal anmeldelse ske senest 6 måneder efter afsendelse af pakken. PostNord har 30 dage til at lokalisere en national forsendelse og 60 dage til en eksport forsendelse.

Ved skade

Hvis det drejer sig om en beskadiget forsendelse, skal du oplyse:

  • Pakke nr.

  • Beskrivelse af den/de beskadigede varer

  • Er der andre varer i pakken, der ikke er beskadigede?

  • Er der PostNord tape på pakken?

  • Kopi af salgsfaktura for pakkens indhold

  • Kopi af købsfaktura/anden dokumentation for kostpris på de beskadigede varer (indkøbspris for varen/varer ekskl. moms)

  • Foto af pakken, emballagen samt de beskadigede varer

NB! Jf. PostNords generelle vilkår, skal anmeldelse ske (1) straks / inden for 24 timer ved en synlig skade eller (2) inden for 5 arbejdsdage ved ikke-synlig skade fra modtagelse af pakken.

PostNord skal have billeder af emballagen. Hvis PostNord vurderer det nødvendigt, hentes pakken inkl. emballage retur til PostNords sorteringscenter. Her besigtiger PostNord pakken og vurderer skaden. Pakken skal derfor stå klar til afhentning, i oprindelige emballage og med oprindeligt kassefyld på modtager adressen. Man må ikke lade andre transportere pakken, før reklamationssagen er afgjort.

Vælger PostNord at udbetale erstatning for din forsendelse, så vil udbetalingen ske til Shipmondo, som vi herefter vil overføre til dig.

Har du tilkøbt ekstra pakkeforsikring skal du oplyse det i forbindelse med din anmeldelse til os.

Hvis forsendelsen bliver fundet

Hvis forsendelsen bliver fundet efter udbetalingen af erstatningen er sket, vil PostNord returnere forsendelsen til afsender, og erstatningsbeløbet vil blive trukket retur. 

Opkrævningen vil ske gennem Shipmondo-kontoen.

Besvarede dette dit spørgsmål?