Spring videre til hovedindholdet

Aera - Opsætning af betalingsgateway

Sådan tilføjer I jeres Aera (tidl. Swiipe) betalingsgateway til jeres Shipmondo-konto.

Denne funktion kræver Shipmondo Essentials eller Pro. Se listen over funktioner.

For at kunne hæve betalinger på jeres ordrer m.m. direkte fra Shipmondo, så skal API adgang til jeres betalingsgateway tilføjes til jeres Shipmondo-konto.

Der skal bruges følgende oplysninger til opsætningen:

  • Jeres Aera e-mail

  • Jeres Aera webshop API-nøgle

1. Find jeres oplysninger i Aera

Log ind på jeres Aera konto og gå til API nøgler i menuen til venstre.

Klik på knappen +TILFØJ NY API NØGLE.

Vælg rettighederne "Håndtering af capture, refundering og annullering" under Omfang og "Shipmondo" under Integratornavn (typisk firma).

Klik på Gem.

Kopiér og gem jeres API-nøgle lokalt, da denne skal anvendes til opsætning på Shipmondo.

2. Tilføj betalingsgateway til jeres Shipmondo-konto

Log på jeres Shipmondo-konto her.

Gå til Betalingsgateways og klik på Plus-knappen (+), nederst til højre.

Giv jeres betalingsgateway et navn og vælg "Swiipe" under Udbyder.

Angiv derefter jeres Swiipe e-mail i feltet Forretningsnr. og angiv jeres API-nøgle fra trin 1 i feltet Kodeord.

Klik på Opret.

3. Tilknyt betalingsgateway til jeres ordre integration

En webshop kan benytte en til flere betalingsgateways. For at I kan hæve/refundere betalinger på en ordre fra Shipmondo, så skal I angive, hvilke betalingsgateways, der benyttes, i opsætningen af jeres ordreintegration.

Besvarede dette dit spørgsmål?