Spring videre til hovedindholdet

Aktiver jeres PostNord fragtaftale på jeres Shipmondo-konto

Har I jeres egen fragtaftale med PostNord, kan I få den aktiveret på jeres Shipmondo-konto.

Opdateret i denne uge

Hvis I har jeres egen fragtaftale med PostNord Danmark, så skal aftalen opsættes på jeres Shipmondo-konto.

Opsætning af egne aftaler koster et engangsbeløb på 500 DKK pr. aftale pr. kundenummer.

Hvis I ønsker at få aktiveret og benytte egne fragtaftaler, forudsættes det, at I har Shipmondo Essentials eller Pro som abonnementsplan.

Se listen over funktioner for at se, hvad I derudover får med i jeres plan, der kan gøre en stor forskel for jeres fragthåndtering og i jeres daglige arbejde.

20% rabat for nye kunder

Vi giver 20% på opsætningen af jeres PostNord fragtaftale for nye Shipmondo-kunder, hvis I vælger månedlig betaling af jeres abonnement (normalt forbeholdt for årlig betaling). Det giver et opsætningsbeløb på 400 DKK (normalpris 500 DKK).

Vælger I årlig betaling af jeres abonnement, så får I både 20% på opsætning af jeres PostNord fragtaftale (og evt. andre/fremtidige fragtaftaler) og 20% på abonnementsprisen. Starter I med månedlig betaling, så kan I fra måned til måned skifte betalingsinterval og desuden opgradere og nedgradere. Læs mere om det her.

Dertil tilbyder vi på dette tilbud en 30 dages tilfredshedsgaranti. Så er I ikke tilfredse med Shipmondo, så refunderer vi opsætningsbeløbet.

NB! En “ny Shipmondo-kunde” er i dette tilfælde en førstegangskunde. Jeres Shipmondo-konto må ikke være ældre end 14 dage, og I må endnu ikke have en PostNord-fragtaftale opsat.

Sådan gør I

1. Start med at oprette en gratis Shipmondo-konto, hvis I ikke allerede har gjort det.

2. Vælg en betalt Shipmondo plan, enten Shipmondo Essentials eller Pro, for at få adgang til at bruge egne fragtaftaler.

Det kan I gøre under ved at klikke på Firmanavnet øverst til højre og vælge Betaling > Abonnement.

3. Herefter skal I gå til Indstillinger > Egne fragtaftaler i topmenuen for at anmode om opsætningen af jeres PostNord aftale.

Klik på plus-knappen (+) nederst i højre hjørne og indtast jeres informationer. Alle felter i formularen skal udfyldes. Tryk næste.

4. Vælg PostNord som jeres transportør og udfyld de resterende felter. Tryk næste.

5. Vælg jeres PostNord-fragtprodukter.

For at indfri tilbuddet på de 20% ved månedlig abonnementsbetaling, skal I skrive “NYKUNDE” i kommentarfeltet. Således aktiveres tilbuddet med rabatkoden. Tryk næste.

6. Foretag betalingen for at afslutte jeres anmodning om opsætningen af PostNord-fragtaftalen.

NB! I betaler normalprisen på 500 DKK + moms ved anmodningen af opsætningen. Jeres rabat på de 20% bliver efter opsætningen indbetalt på jeres saldo i Shipmondo, som I kan benytte, når I begynder at oprette forsendelser.

Når opsætningen er færdiggjort, kan I hente kvitteringen for betalingen ved at trykke på jeres virksomhedsnavn øverst i højre hjørne og vælge Betaling > Fakturaer og kreditnotaer, ved direkte betaling.

Hvis I betaler via saldobetaling, vil denne transaktion fremgå af jeres månedlige faktura fra os.

Hvad sker der nu?

Når I har indsendt anmodningen, får vores Kunderservice besked, og de igangsætter derefter opsætningen af jeres PostNord-fragtaftale.

Normalt tager opsætningen 1-2 hverdage.

Når aftalen er opsat og klar til brug, får I besked på mail til den mailadresse, der er tilknyttet jeres Shipmondo-konto.

Herefter betaler I en lav pris pr. label, som I booker på egen aftale. I får automatisk rabat baseret på det månedlige antal labels, der bookes via jeres egne fragtaftaler. Labelprisen falder trinvist i takt med, at jeres forbrug stiger. Læs mere om hvordan jeres labelpris beregnes.

Har I spørgsmål eller brug for hjælp, så kan I altid kontakte vores kundeservice, der sidder klar til at hjælpe med eventuelle spørgsmål.

Besvarede dette dit spørgsmål?