Spring videre til hovedindholdet

Tilføj printer til din Shipmondo-konto

Tilføj jeres printer og udskriv pakkelabels hurtigere.

Opdateret i denne uge

Denne funktion kræver Shipmondo Essentials eller Pro. Se listen over funktioner.

Alle pakkelabels kan hentes i PDF-format. En pakkelabel i PDF kan gennem webbrowserens printer-dialogboks udskrives til en printer, der er tilkoblet den pågældende computer, men Shipmondo understøtter også mulighed for at tilføje en printer til jeres Shipmondo-konto.

Med en tilføjet printer til jeres Shipmondo-konto kan I bl.a. udskrive pakkelabels direkte til printeren uden at skulle åbne webbrowserens printer-dialogboks.

Sådan gør man

For at Shipmondo kan se jeres printere, der er tilsluttet på din computer, så skal I installere Shipmondos Printklient på jeres computer:

Når Printklienten er installeret, så kan I på jeres Shipmondo-konto trykke på firmanavnet i toppen til højre, derefter vælg Udskriv > Printere og tryk på Plus-knappen (+), nederst til højre

Vælg først computeren. som printeren er tilsluttet, og vælg derefter den korrekte printer.

Labelformatet I skal vælge afhænger af printeren. 

Hvis det er en normal A4 printer, så skal I vælge A4 formattet. Har I en labelprinter med understøttelse for ZPL (eksempelvis Zebra GK420d), så skal du vælge ZPL.

I har følgende indstillingsmuligheder for jeres printere:

Primær printer til pakkelabel

Sæt flueben her, hvis printeren er jeres primære printer til pakkelabels. Primær printeren vil blive automatisk valgt, når I udskriver pakkelabels fra Shipmondo.

Primær printer til plukdokumenter

  • Plukseddel

  • Plukruteseddel

  • Følgeseddel

Benytter I ordrehåndtering, så har I mulighed for at angive en primær printer til udskrivning af dine plukdokumenter. Primær printeren vil blive automatisk valgt, når I udskriver plukdokumenter fra Shipmondo.

Primær printer til øvrige dokumenter

I kan opsætte en primær printer til øvrige dokumenter, som f.eks. jeres proformafakturaer, når I opretter eksport forsendelser fra Shipmondo eller waybill/end-of-day lister. 

Udskriv plukseddel ved overførsel

Benytter I ordrehåndtering, så har I mulighed for at få udskrevet jeres pluksedler
løbende og automatisk, når I modtager ordrer fra jeres webshop.

Udskrivning af pakkelabels 

Når jeres printer til udskrivning af pakkelabels er tilføjet, så kan I udskrive jeres pakkelabels ved at markere jeres bestilte forsendelser og vælge Udskriv pakkelabel (hvis I har opsat en primær printer). Har I tilføjet printeren, men ikke opsat den som primær printer, så vil knappen i stedet hedde Hent labels.

Ønsker I at udskrive på en anden printer end primær printer, kan I klikke på dropdown ved siden af Udskriv pakkelabel, og vælge den printer, som I ønsker at jeres pakkelabels skal udskrives på.

Besvarede dette dit spørgsmål?