Spring videre til hovedindholdet

Pluk med pluksedler

En simpel plukløsning for jer, der ikke har brug for plukrute-optimering og blot ønsker at få udskrevet en plukseddel per ordre.

Opdateret over en uge siden

I Shipmondo findes der 3 forskellige plukløsninger:

  • Pluk med digitale plukruter (papirløs pluk)

  • Pluk med plukrutesedler

  • Pluk med pluksedler

Hvis I ikke kender til forskellene mellem plukløsningerne, anbefaler vi, at I læser vores artikel, der gennemgår løsningerne, så I får valgt den løsning, der passer bedst til jeres forretning.

I denne vejledning gennemgår vi, hvordan I plukker med pluksedler.

Sådan opretter du pluksedler

Marker de ordrer, som I gerne vil plukke i ordreoversigten.

I nedenstående eksempel markerer vi 8 ordrer.

Klik på dropdown ved siden af knappen Opret Plukrute og vælg Opret pluksedler.

Der bliver nu oprettet et dokument bestående af 8 pluksedler, som I kan udskrive.

💡 Ekspert tip: Ønsker I at håndtere bestemte ordrer sammen f.eks. ordrer, der har den samme leveringsmetode eller ordrer med det samme varenummer, så kan I benytte ordrefiltrering.

Plukseddel

På en plukseddel fremgår varerne, der skal plukkes for den aktuelle ordre.

Varerne på pluksedlen vil blive sorteret efter vareplacering, såfremt den er angivet på varen.

Hvis jeres varer ikke har placeringskoder, så vil pluksedlen blive sorteret efter SKU.

  • Placering: Jeres placeringskode på varen (såfremt den er angivet på varen)

  • Pluk: Antal varer der skal plukkes

💡 Ekspert tip: Tilføj placeringskoder på dine varer i Shipmondo og arbejd endnu hurtigere og mere effektivt. Se hvordan I gør her.

Sådan plukker I med pluksedler

Først markerer I de ordrer der skal plukkes og udskriver pluksedler for dem (se vejledningen foroven).

Trin 1 - Pluk varerne på pluksedlen

Pluk varerne efter anvisningen på pluksedlen.

Pluk antallet der står ud for Pluk.

Pluk alle varer på pluksedlen.

Trin 2 - Afslut ordre

Når alle varer på en plukseddel er fundet frem, kan I afslutte ordren.

Fremsøg ordre på ordreoversigten, eller find den aktuelle ordre under fanen Igangsat på jeres ordreoversigt.

For at afslutte ordren skal I

  • Oprette en leverance

  • Oprette en forsendelse (pakkelabel)

  • Evt. hæve penge på ordren

Læs om hvordan I afslutter dem under trin 2 i denne vejledning.

💡 Ekspert tip: Brug vores scannerløsning og afslut en ordre hurtigt, præcist og effektivt ved at scanne pluksedlens stregkode. Læs mere om hvordan I kommer i gang med at bruge scannerløsningen her.

Ønsker I at scanne varer som en del af jeres digitale plukløsning, kræver denne funktion Shipmondo Essentials eller Pro. Se listen over funktioner.

Demo af scannerløsningen:

Besvarede dette dit spørgsmål?