Når I sender pakker, er der ofte flere parter involveret end blot jer og jeres kunder.
For at sikre en gnidningsfri levering og korrekt fakturering er det afgørende at have styr på de forskellige roller som fragtbetaler, importør og returmodtager. I denne guide forklarer vi de centrale begreber, så I altid ved, hvem der har ansvaret for hvad i jeres logistik, og hvordan informationerne udfyldes i Shipmondo.
💡Ekspert-tip: Gem adresserne på jeres afsenderlokationer, på faste modtagere eller samarbejdspartnere i jeres Adressebog for hurtigt at kunne finde dem, når I opretter forsendelser. Eller opret specifikke Forsendelsesskabeloner med deres informationer.
Sådan skal I udfylde informationerne
I Shipmondo understøtter vi flere aftalepartner, når I skal oprette en forsendelse.
Afsender
Informationen under Afsender skal være på det sted, jeres forsendelse sendes fra. Har I flere afsenderadresser, kan I opsætte forsendelsesskabeloner, der indeholder informationerne på de forskellige lokationer, så I ikke skal taste dem ind hver gang.
Modtager
Indholdet under Modtager skal indeholder informationerne på den eller dem, der skal modtage jeres forsendelse. Det kan være en kunde, en samarbejdspartner eller noget helt tredje.
Fragtbetaler
Under Fragtbetaler skal I angive oplysninger på dem, der betaler fragten, hvis det ikke er jer selv. Det er den part, der er juridisk og økonomisk ansvarlig for at betale transportomkostningerne for en forsendelse.
NB! Transportører har forskellige krav til, hvilke oplysninger der skal bruges på fragtbetaleren. I Shipmondo viser vi de informationer, som transportøren efterspørger.
Importør
Under Importør skal I angive informationer på dem, der evt. står for importen af en forsendelse eller vare, der skal sælges i et givent land. I kan for eksempel bruge en filial eller ekstern importør til at håndtere tolden, hvis I sender til eller fra et land uden for EU.
NB! Transportører har forskellige krav til, hvilke oplysninger der skal bruges på importøren. I Shipmondo viser vi de informationer, som transportøren efterspørger.
Retur
Hvis I ønsker at få returneret pakker til en anden adresse, end den I sender fra, skal I udfylde oplysningerne under Retur.
Afhentning
Hvis I ønsker at få afhentet pakker på en anden adresse, end den I opretter forsendelsen fra, skal I udfylde oplysninger under Afhentning.
Har I spørgsmål til ovenstående, kan I altid kontakte vores Customer Success-team på kontakt@shipmondo.com.
